109 / 218
i o
6
V A G T S K I B S C H E F
seet dem, bifaldet dem og beordret dem at blive staaende, og dermed
er alt Vrøvl forbi. — Slige Forhold ere behagelige, især med den
Mand, som man siger Ingen kan komme til Rette med, og som jeg
er kommet godt til Rette med, siden jeg fjorten Aar gammel første
Gang farede med ham [paa Schelden].
ip.
Ju li,
Kbhvn.: Admiralitetet, tilskrev mig et fatalt Brev, som
jeg modtog Dagen før min Afreise fra Vestindien, i Anledning af
de Forandringer, jeg ifølge Bysnak skulle have foretaget i Allart,
og talte saa høit om dette deres eget Brev, at Byen allerede dømte
mig til Fæstning. Allart gaaer nu ud, som jeg bragte den hjem, og
Forandringerne blive Alle, da de alle ere fundne hensigtsmæssige og
erklærede for dette efter nøie Undersøgelse af de dertil beordrede
Authoriteter, hvoriblandt Schifter, den der meest havde Grund til at
bestride Forandringer i hans eget Arbeide. Admiralitetet er derfor
egentlig compromitteret og lees nu af i denne Sag, da de have hørt
efter Snak, selv udbredt Snak, ja truet med hvad de nu ei kunne
udføre. Jeg troer derfor ei, at jeg tabte ved, at den, som paa den
Tid var Aanden [C. A. Rothe, død 12. Ju li], gik bort, thi nu kunne
Alle vælte Skylden paa ham. Rothes Tab regretterer jeg meget for
min Stands Skyld; individuelt veed jeg ikke, om jeg for Øieblikket
tabte ved hans Død, uagtet jeg veed, at han havde stor Agtelse for
mig.
20.
Juli,
Kbhvn.: Det har fornøiet mig, at [H. C.] Ørsted har
besøgt Dig saa hyppigt og saa længe; han er en saare elskværdig
Lærd, dobbelt interessant, da han er saa ualmindelig fleersidig, og
da hans store Opdagelse giver ham Borgerret overalt og saaledes
gjør ham til en sand Cosmopolit. Commandeur Uldall har remplace
ret Rothe i Alt, som Deputeret, General Adj utant og Jagt Capitain,
et meget godt Valg, hvormed jeg er saare tilfreds [Briggen Allarts
Løbebane blev ret kort; den forliste 14. Febr. 1842 paa Portoricos
K y s t].
Efteraaret 1834 braglte Ægteparret Zahrtmann det smertelige
Tab af to af dets Børn [Hjemmeliv 1.]. For at dulme Sorgen tog
Zahrtmann 8. Marts 1835 Rejseorlov for sex til otte Maaneder. Han
og hans Hustru drog til Sydtyskland og vandt her frisk Sindsstyrke.
Han trøstede sig i sit kære Arbejde i Søkortarkivet, opmuntredes af
sin spænstige Kamp mod Admiralitetet og overtog i de tre følgende
Aar Stillinger som Vagtskibschef i Elben, paa Trekroner og ved
Helsingør, væsenligt med Farvandenes Kortlægning for Øje.
V A G T S K I B S C H E F
1.
Zahrtmann blev 6. Marts 1836 sat til Chef for Vagtskonnerten
Elben og laa med den ud for Altona indtil henimod Aarets Slutning;
24. Okt. tillagdes ham Kapitajns Karakter. Han blev 26. Febr. 1837