AdmiralCCZahrtmann

V A G T S K I B S C H E F

107

udnævnt til Chef for Københavns Vagtskibspost paa Trekroner og

Medlem af Stadens Karantænekommission. Endeligt gjordes han 14.

Febr. 1838 til Chef for Vagtkorvetten Diana ud for Kronborg og

Medlem af Helsingørs Karantæne. Medens Diana laa fortøjet her

fra 18. April til 7. Dec., fik Z. 6. Maj Ordre til at foretage Opmaa-

linger i Øresund, og 27. Maj blev han virkelig Kapitajn med Gage

som saadan og Chef for 2. Marinedivisions 1. Kompagni.

Vagtskibenes Opgave var at vaage over den danske Konges

Strømme, at iagttage god Orden blandt forbisejlende og opankrede

Koffardiskibe og at modtage og vise tilbørlig Honnør fra og mod

fremmede Orlogsmænd. Mest gjordes dette fornødent paa Helsingør

Rhed, hvor Sundtold skulde ydes af de tolv til femten Tusend Sej

lere, som aarligt stod Sundet ind eller ud; for hver af disse havde

Vagtchefen en Rigsort (en halv Krone) i Indtægt for sin Regning.

Ogsaa havde Vagtskonnerten her en lille særlig Opgave i at vise

Greenwichs Middag to Dage i Ugen; Zahrtmann udvidede det til

dagligt Tidssignal, uden hvilket dets Nytte var saare tvivlsom. Imid

lertid vilde Tjenesten om Bord i det fast, i fire Ankre fortøjede

Vagtskib være falden ham svært kedsommelig igjennem de henved

otte Maaneder, — „Diana fortøiet i Ægyptens Mørke“ skrev han,

utaalmodig over at Vennerne lod ham uden Efterretninger fra Kø

benhavn, — hvis han ikke havde sine Opmaalinger og Udregninger

at arbejde paa. Ved at skifte Vagltstation fra Aar til Aar fremmede

han disse.

Ud for Altona og paa Trekroner havde Zahrtmann sin Hustru i

Nærheden og fik ikke Brug for sine livlige Skrivegaver i udførlige

Breve til hende. Anderledes blev det 1838 ved Helsingør; Rejsen

hertil fra København, frem og tilbage, var mindst to Dages Færd,

og hyppige Breve maatte her træde i Stedet. Her havde Diana til

lige om Bord en dygtig Skibslæge i A. G. Drachmann, som senere

skrev sine Erindringer ned, fremkomne i Tilskueren 1890, og her

(S. 577—78) udkastede en Skildring af Skibschefen: Zahrtmanns

Personlighed var fremragende: Noget over Middelhøjde, nogen Em

bonpoint, meget bevægelig, blond, fuldstændig skaldet, undtagen

Baghovedet, men med et usædvanligt smukt formet Kranium, hvor

for Skaldetheden ikke misklædte ham, mørkeblaa Øjne med et gan

ske overordentlig stærkt gjennemtrængende Blik, lige, smukt for

met Næse, veldannet Mund og Hage og et vellydende sonort, noget

skarpt Taleorgan. Hans Tale var altid kort og bestemt, og han talte

ikke meget. Han besad en høj Grad af Skarpsindighed, en usæd

vanlig hurtig Opfattelsesevne og en overordentlig god Hukommelse,

Egenskaber, som de, der senere kom til at arbejde sammen med

ham, da han var bleven Minister, ikke noksom kunde fremhæve.

Zahrtmann var, efter Drachmanns Udtalelse, en Mand der var

født til at indtage en fremragende Stilling, men som under Absolu

tismen ikke kunde drive det videre end til en underordnet Stil

ling som Adjutant hos Christian den Ottende og først efter dennes