108 / 218
V E S T I N D I E T O G T
105
merjunker! — Hun havde tilbragt hele Adskillelsestiden hos sin Fa
der i Altona. Med to Maaneders Orlov ilede Z. did til Gjensynet
med hende og Børnene.
Det høje Admiralitet gav Togtet et ret artigt Efterspil. Allarts
Bygmester Schifter gik endnu videre end sin Forgænger Fabrik
mester Hohlenberg i at holde Nybygningernes Dæk frit; denne havde
strøget Hytten, nu strøg han ogsaa Ruffet. Da hans Tegninger til
Allart forelagdes Konstruktions-Kommissionen, udarbejdede dennes
yngste Medlem (fra 18. April 1830) Zahrtmann et Modforslag med
fuldstændige Tegninger, som havde et Ruf over Chefkahytten og
lagde Rummene under Dækket helt om i den Hensigt at gjøre dem
videre og tjenligere til Brug. I Maj 1831 godkendtes dog Schifters
oprindelige Apteringsforslag; 19. Juli 1832 løb Allart af Stabelen.
Det var Schifters Allart, som i April 1833 stod ud af Flaadens Leje,
men det var Zahrtmanns Allart, som i Maj 1834 lagde ind i Flaa
dens Leje.
Aldrig saa snart laa Allart for Anker ved Frederiksted, før Zahrt
mann satte Briggens Tømmermand i Gang med at omarbejde den
inden Borde. Herom skrev han 12. Juli 1833 til sin Hustru: Alle
rede fra idag af har jeg Styrmandens Lukaf bag Trappen ligeoverfor
van Dockums til min Disposition, og naar først Ruffet er færdigt,
hvorpaa Tømmermanden nu begynder, saa haaber jeg, at Alt skal hos
mig være comfortable and nice, ja endog saa rummeligt, som om det
var i en Fregat. Jeg bygger mit Ruf af Mahagony Træe, en uhørt
Ting hos os, men derved bliver det elegant, man vover neppe at
tage det ned igjen, og Forskjellen i Prisen er en reen Bagatel. Jeg
gjør her ombord flere Indretninger og Forandringer, end Nogen hid
til har vovet, og dog føler jeg mig overtydet om, at jeg ikke skal
faae den mindste Ubehagelighed derfor, blot fordi den offentlige
Mening om mig er den, at jeg ingen Forandring ville gjøre, som ei
var hensigtssvarende. Jeg nægter ikke, at det morer mig, naar de
Andre slaae Hænderne sammen og forbauses, sigende: det er jo imod
Krigs Artiklerne. Jeg har havt Ansvar, siden jeg var fjorten Aar
gammel, derfor gjør Tingen mig ei urolig nu.
Vel havde Zahrtmann i sin Ungdom seet Briggerne Kiel 18 10
og Naiaden 18 12 under deres første Togt gjennemgaa langt mere
indgribende Omændringer uden Paatale. Det var dog saare frejdigt
af ham at tro, at Admiralitetet, hvis ublide Stemning han jevnligt
havde erfaret, nu skulde lade sig overtyde af hans Erfaringer fra to
Maaneders Sejlas i Fredstid om Nødvendigheden af den egenmæg
tige Medfart, han her lod det ham betroede Skib blive til Del. Den
sidste Dag i Vestindien modtog han en truende Skrivelse fra det.
Efterspillets videre Udvikling skildrede han i Breve til sin Hustru.
15.
Maj 1834,
Kiøbenhavn: Igaar indsendte jeg Rapporten til
[Overekvipagemester] Commandeur Stephansen, der selv havde sagt
mig: send mig jo før jo heller Rapport om, hvad Forandringer Du
har foretaget og fundet gode, saa melder jeg Collegiet, at jeg har