105 / 218
10 2
V E S T I N D I E T O G T
meest Liberale; her hvor jeg omgaaes med lutter Yngre, er jeg en
Ultra-Roialist. At jeg prononcerer dette noget mere, end jeg er det,
er Tilfældet og hidrører deels fra min Stilling som Chef, deels fra
min Caracteer ei at kunne taale at høre en Overdrivelse uden strax
at sætte mig paa Bagbenene i modsat Retning. Hertil bringes jeg nu
ofte ved Scholten [Kapitajn Fritz Scholten var om Bord som Passa
ger] .
I Dansk Vestindien saa det ret broget ud. Man levede i stadig
Uro for et Oprør af Negerslaverne, efter at de engelske Naboøer
havde optaget Arbejdet for Negrenes Frigjørelse. Denne Uro gjorde
hele Livet stundesløst. Guvernør P. C. F. Scholten, hvis Hustru sad
hjemme i København, førte sig som Øernes Fyrste i Gæstfrihed og
Pragt. Han arbejdede paa at gjøre Negrene lidt efter lidt modne til
Friheden, byggede Skoler for dem, satte dem ind i Selverhverv og
lod en farvet Husholderske indtage det kvindelige Forsæde ved sit
Bord; Regeringens slet overvejede Plan, at Slavernes Børn skulde
være frie fra Fødselen af, modsatte han sig med Rette, den vilde kun
medføre Misnøje hos Forældrene med deres egne vedvarende Slave-
kaar. Forgæves kæmpede han mod Racefordommen; ingen Hvid
vilde sidde ved en Farvets Side ved Guvernørens Bord. Allart var
som Vagtskib underlagt ham, og Zahrtmann følte stærkt hans Stun-
desløshed; snart imødekom han Z.s Ønske om at turde tage en Rejse
fra Skibet for at se New York, men Tilladelsen blev taget tilbage;
selv plaget af Klimatsygdomme holdt Guvernøren Allart tilbage for
at føre ham til Badested paa Sydamerikas Kyst, men heller ikke
dette kom til Udførelse, — begge Dele, fordi alle skulde være paa
Plads ved Negeroprørets Udbrud, som kom — femten Aar senere.
Zahrtmanns Taalmod sattes her paa en haard Prøve, men, maaske
støttet af Tropeklimaet, brast ikke. Hans Planer om Opmaalings-
togter til Sydamerikas Kyst kuldkastedes ideligt; dog opnaaede han i
Sept. at føre Allart paa et kort Togt did. Ellers kryssede han frem
og tilbage mellem St. Croix og St. Thomas og optog her, lige som
otte Aar forhen, talrige hydrografiske Maal til Fremme for sit kære
Søkortarkiv. Hvad der i øvrigt optog hans Tid og Tanker, fortalte
han sin Hustru i hyppige Breve.
20.
Ju li 1833,
fra St. Thomas Havn: I Skibs Organisation er van
Dockum ret brav, endskjønt jeg har kjendt Folk med mere Talent til
at organisere, men hvad der er mig saare behageligt, er at han er et
saa fornuftigt, paalideligt Menneske, at jeg med den allerstørste Ro
kan overlade ham Skibet, imedens at jeg reiser rundt i Amerika.
Oxholm har ogsaa vundet meget paa Turen og har i det Hele en
meget gentlemanlike Rolighed, Holst er ret activ, men vulgær, Schultz
derimod mere Cavaleer og dueligere Officeer, men meget dorsk. Jeg
er i det Hele meget tilfreds med Officeers Besætningen; Præget af
Tonen i Messen er bleven i høieste Grad decent, ja! hvad jeg ikke
havde ventet, endog ualmindelig stille og rolig.
13. Sept.
fra Curaqao Rhed: Med megen Deeltagelse har jeg læst