AdmiralCCZahrtmann

H J E M M E L I V

der. Bemeldte Admiralinde gav mig et Stævnemøde hos sig igaar, til

hvilket jeg begav mig Kl. henimod 2, og traf jeg hende i Haven,

hvor vi havde en Time øm tête à tête. Vi afhandlede mange Ting og,

paa Comtesse Danneskiolds Forlovelse [med Pr indsen af Nør] nær,

paa den douceste Maade af Verden; jeg maatte op i Lysthuset, maatte

spise Jordbær, lugte til Blomster etc.; endelig fik hun et Anfald af

Svindel, saa at hun maatte læne sig til mig, og dette Øieblik, min

Elisabeth, seer Du vel selv var meget farligt, men Tanken om Dig

og min Pligt holdt mig oppe, og jeg giver Dig mit Ord, at jeg kla

rede denne Fristelse uden endog i Tankerne at være Dig utroe. Gene

ralinde [Biilow] kom ind igaar fra Fridrichsdal for idag at gaae med

Dampbaaden til Møen, thi hun kan ei lade saa stor en Deel af Konge

huset have Fred for sig indtil deres Ankomst hertil, men hun maae

over for endmere at genere Tuteins. Gud veed hvorledes det iøvrigt

er gaaet saavel med Kongens som med hendes Damptuur idag, da

det her blæser en meget heftig Storm. Grevinde Hardenberg reiser

idag [til Laaland] ; jeg takkede hende af Hjertets Fylde for denne

Vinter og det Venskab og den Deeltagelse, hun i Løbet af den har

viist os.

Ju li 1829,

ligesaa: Din Faders Gavmildhed imod Dig fornøier

mig meget, bedste Elisabeth, Du veed, hvor gierne jeg gav Dig Alt,

hvad Du kunne ønske, men da jeg ei kan giøre det, saa glæder det

mig, at Du paa denne Maade kan undgaae enhver Følelse af Savn, og

det ville derfor fra Din Side være en ilde anvendt falsk Undseelse,

ei at ville nyde Godt af Din Faders Gavmildhed.

Ju li 1829,

ligesaa: Mange Danske, og deriblandt Oehlenschlåger,

vare nyeligen i Sverrig, hvor Øh. blev behandlet som en Halvgud

og indbuden til en Magister Promotion i Lund, hvor Tegnér paa

satte ham en Laurbærkrands og reciterede et Digt, hvori han kaldte

ham Arving til den af Goethe beklædte Throne. Da nu Tegnér i Søn

dags kom herover med 250 Svenske, strømmede hele Kiøbenhavn

ud for at see Gjengjeldelsen af al denne Høflighed; den bestod i, at

Øh. Kl. 7 kom ud, da Tegnér havde været der i 7 Timer, og tog igjen

bort henimod 9, da han meente, ei at kunne blive fra Curen paa Sor

genfrie. I den Tid drak endeel for stærkt til Pæls med de Svenske

af en Collation, som Øh. havde subscriberet 10 Rbd. til, og da Bispen

[Tegnér] derpaa spadserede i Dyrehaven, raabte man Hurrah og

løb efter ham som efter en Berider Trup. Hvorvidt han nu oftere vil

kalde Øh. Danmarks Stolthed, det vil Tiden vise.

14.

Ju li 1829,

ligesaa: Igaar Formiddags var jeg til Audienze,

med hvis Udfald jeg ikkun havde Grund til at være i høieste Grad

tilfreds; jeg har aldrig seet Kongen venligere, Prinds Christian me

get høflig, dog lidt koldere end fordum, hvilket Du veed jeg tidligere

har bemærket; [Admiralerne] Bille og Holsten meget charmante, saa

at jeg kan haabe at faae det udrettet, jeg ville have, som var for

[Kortstikker] Klingsey, uden at gaae Collegiet forbi. Det har ei

skadet, at de have erfaret, at Ting kunne bevirkes uden dem; det vil

Zahrtmann