AdmiralCCZahrtmann

H J E M M E L I V

E t trygt og inderligt Samliv fremgik af hint Bryllup i Altona.

Elisabeth Donners livlige Sind, kundskabsrige Aand og indtræn

gende Kløgt forstod at aabne hende Vej til den noget ordknappe

Christian Zahrtmanns fulde Fortrolighed. Da hans Bane førte ham

ind i en fremskudt Stilling, og han følte sin Tunge bunden af Hen

syn hertil, var det ham en Lettelse og Glæde at turde udtale sig frit

og tillidsfuldt til sin Hustru om alle Forhold og hos hende møde

en dybt forstaaende og kyndigt deltagende Samstemning. Fra Fa

deren havde hun i Arv en sund økonomisk Sans, som hendes Ægte

fælle af og til maatte bede hende tøjle. Som Kvinde, opvoxet i større

Forhold, følte hun en ivrig Lyst til at færdes i Samfundets øvre

Lag og indsamle fuld Viden om Livet i disse. Sine Børn blev hun

en kærlig og dygtig Moder og Opdrager. Den eneste Søn Conrad

Hinrich Christian Zahrtmann, født 17. Avg. 1832, døde 23. Okt.

1834 i en Epidemi af Skarlagensfeber, som en Maaned senere, 30.

Nov. bortrev ogsaa Datteren Wanda Maria, født 12. Maj 1831. Men

tre Døttre voxte op i Hjemmets kærlige Tugt: Leila, født 12. Juni

1828, Mimi, f. 5. Febr. 1830, og Wanda, f. 12. Avg. 1842.

Det unge Ægtepar lejede sig til Huse i Dronningens Tværgade,

tredje Sted fra Store Kongensgade i Rækken ved Hotel Fønix

(Nr. 273). Den gode Aarpenge, som det fik af Donner, satte Zahrt

mann i Stand til at føre større Hus end de fleste Søofficerer og lade

det indtage en fremragende Plads i Københavns selskabelige Liv.

Ved at samle om sig en Kres af sine Standsfæller, af Arkivets dyg

tige Kunstnere og af Naturforskere vilde han letteligt have kunnet

gjøre sit Hjem til et enestaaende Samlingspunkt for udmærkede,

videnskabeligt sindede Mænd. Herimod stilede han fra først af, men

førtes snart ud fra denne Kurs af sin Hustrus Trang til at leve sig

sammen med Højere i Rangen, en Trang som hendes Fader med

Glæde støttede ved jevnligt at forøge hendes Aarpenge. Donner

sørgede for, at hans Forretningsven, den gamle Finansmand og

Geheimestatsminister J. S. von Møsting gæstfri aabnede sit Hjem

for det unge Ægtepar. Møsting selv var brav og bramfri, og med

ham samfærdedes Zahrtmann gjerne og hyppigt; men i hans store

Selskaber droges Ægteparret ind i Hofkresens Hvirvel. Den blev

ham en nyttig Forskole for hans Adjutantliv ved Hoffet.

Ofte har det været mig en Gaade, skrev C. van Dockum 1862,

hvorfor en Mand, udgaaet af saa borgerlig Slægt som Zahrtmann,

og dertil, hvad angaaer Viden og Begavelse, saa høit hævet over

Mængden, der danner den store Verden, skulde foretrække at giøre

sit Huus til Samlingsplads for hvad der var betitlet og fornemt,

fremfor at samle om sig Mænd, der ved Dygtighed og Talent havde