AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

at bade sig eller, som jeg troede, for at svømme i en Ferskvandssøe

og ikke tog sig iagt for, at Grunden pludseligt gik brat nedad. Han

laae allerede paa Bunden og havde tabt Samling, da jeg fik ham fat

og lykkelig paa Land, hvor han snart kom til sig selv igien. Dette

ønsker jeg imidlertid ikke kommer videre, for Vahls Skyld. I Hen

seende til Expeditionen da gaaer alt endnu efter Ønske, undtagen

for saavidt, at vi iaar kom saa sildig til Landet, at der ikke var at

tænke paa at udgaae iaar, som jeg rigtigt nok giærne havde ønsket.

Vi ere alle Enthusiaster for denne Sag, beredte til at overvinde de mø

dende Vanskeligheder, og vi see med Længsel Foraaret imøde for at

kunne begynde vor Reise. Imorgen reiser jeg ifølge med Hr. Vahl til

Nennortalik, hvor vi uden Tvivl ville overvintre. Der staaer et lidet

grønlandsk Huus, som fældigviis just nu bliver ledigt; dette tænker

jeg at tage i Besiddelse, thi det derværende danske Huus er ganske

lidet, og uden Nødvendighed vil jeg ikke berøve den derboende

Familie dens ringe Beqvemligheder. Til Slutning takker jeg Dig,

min Ven!, for alt hvad Du fra fordums Dage har forglemt og som

seenest har giort for mig, og især for den Deel, Du maaskee har i

min Udnævnelse til den ærefulde Post, mig er anbetroet. For Ud

faldet af vort Forehavende er jeg i enhver Henseende fuldkommen

rolig, — der skal blive giort, hvad der er muligt, og fra min Side

Intet forsømt, — mere vil man ikke fordre. Din Kone haaber

jeg er vel, pongarne a sus pies, og Lev vel.

Fra Nennortalik 2 1. Marts 1829 skrev Graah: I det jeg tager

Pennen for at tilskrive Dig disse Linier, opfylder jeg den sidste

Pligt, som paalægger mig før min Afreise. Alt er færdigt, kun Isen

hindrer os for Øieblikket. Vore Konebaade ere i den bedste Stand,

og vore Roersker lade ret at have Mod paa denne Tour, hvortil

vel den Maade, hvorpaa der er blevet sørget for dem i Henseende

til Klæder og Telte ikke bidrager mindre end den hos alle Menne

sker nedlagte Lyst til Forandring og maaskee allermeest Haabet

om paa Ostkysten at kunne erholde de smukke spraglede Skind,

hvormed de saagiærne smykke sig. Hvad os andre angaaer, da ere

vi forlængst kiæde af den hæslige triste Hytte, som vi i Forening

med min gode Ernenek og hans desværre altfor talrige Børneflok

nu i fem Maaneder have beboet; og havde det været muligt at ahne,

at Vinteren vilde gaae saaledes hen uden Kulde eller synderligt ondt

Veir, da var jeg gaaet herfra i Januar. Jeg er saare glad ved, at

Valget af en Naturforsker er falden paa Vahl; han er af Caracteer

et fortræffeligt Menneske, og hans sieldne Flid og Iver for sit Fag

lader mig i ham ahne en Mand, der i Tiden vil giøre Fædrelandet

Ære. Med Mathiesen stod jeg i Begyndelsen paa en spendt Fod,

da han havde forstaaet nogle Ord i hans Instrux om at leve i Enig

hed saaledes, at jeg skulde være enig med ham, ihvad han fandt

forgodt, indtil jeg maatte forklare ham Meningen og fortælle ham,

at en i passende Udtryk skreven Ordre aldrig maatte kunne give

Anledning til Uenighed. Nu staae vi os bedre sammen, og jeg haa

ber det vil vare ved. Saafremt Ostkysten iaar skulde findes saaledes