AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

og rolig, den norske som hurtig og munter, dog paa lange Togter

noget hjemmesyg, begge lige ypperlige og dannende det allerfor-

trinligste Mandskab. løvrigt gik han i Ilden for A. F. Tschernings

Tanke om at lade et Folk i Vaaben afløse den staaende Hær, et For

slag, som fandt Kongens store Uvilje; han banede vel herved ufor

varende Vejen til den fortrinlige Samvirken med Tscherning i

Ministertiden.

Zahrtmanns Skrift opfattedes som Hovedindlæget i hele F e j

den. Det fremkaldte et nyt Skrift af Blom, hvilket ene søgte at

modgaa ham, lige som Fibiger væsenligst vendte sig imod det i

sin Anmeldelse af de forskellige Indlæg i Striden. Denne ebbede

ud, nogen varig Følge havde den ikke, alt blev ved det gamle, Strids

skrifterne tabte hurtigt al Betydning. Med Fibiger kom Z. senere

til at samvirke i Defensionskommissionen, i hvilken han efter Chri

stian den Ottendes Ordre indtraadte 18. Marts 1846.

Paa Søkortarkivet nærmere liggende Omraader greb Zahrtmanns

friske Handlekraft ind. Han indgav 1830 Forslag til Kongen om

at bygge Fyrtaarne paa Fornæs og Refsnæs for at fremme Sejlasen

gjennem Storebælt, men her løb han Panden imod det kgl. General

toldkammer- og Kommerce-Kollegiums Visdom, som med Flid vilde

holde Bæltet uoplyst for at holde den samlede Skibsfart til Øresund,

hvorved Opkrævningen af Sundtolden lettedes. Kongens Resolution

1. Juni 1833 afviste Zahrtmanns Forslag. Ikke des mindre optog

Prins Christian Frederik som Fyens Guvernør det strax paany,

men ogsaa han mødte 2. Juli Afslag hos Kongen. Z. vedblev dog

at arbejde sit Forslag frem mod Strøm og Vind og saa 1839 Fyret

paa Fornæs rejst inden Frederik den Sjettes Død; omtrent samtidigt

byggedes Taarnet paa Refsnæs og i de følgende Aar Hesselø, Læsø

og Hanstholm Fyr til at lede Skibsfarten fra Skagerak ned imod

Storebælt. Zahrtmann kom 1841 til Christian den Ottende som Tals

mand for at aabne Københavns Indrehavn ved at fjerne Toldbod

bommen og udvide Løbet til Dampskibes Gjennemfart. Ogsaa her

mødte han Autoriteternes stride Modstand, men udvirkede dog 3.

April 1843 Fremkomsten af en kgl. Plakat, som tillod Dampskibe

at gaa for egen Dampkraft gjennem Bomløbet ind i Havnen (Vil

lads Christensen: København 1840— 57, S. 69). For at fremskaffe

Byggegrunde til at modvirke Huslejens stærke Stigning og for at

afskaffe Sløseri af Tid og Arbejdskraft paa Holmen som Følge af

de store Afstande mellem Arbejdsstederne her blev Z. 1844 Tals

mand for at udlægge Gammelholms nordlige Del til privat Bebyg

gelse omkring en Gade, som skulde føres igjennem lidt østligt for

nuværende Peder Skramsgade. Dette Forslag maatte 1858 vige for

Marinens fuldstændige Rømning af Gammelholm. — For at bringe

Orden i Kortvæsenet udvirkede Z. 6. Juli 1835 Kongens Resolution

for, at Længden i de kgl. Skibe altid skulde regnes fra Greenwichs

Meridian.