94
H J E M M E L I V
hævet sig til Anseelse. Han selv vilde udentvivl heri have fundet
større Tilfredsstillelse og hans Huus vilde herved have opnaaet en
Betydning, som det nu maatte dele med flere andre elegante Kredse
i Hovedstaden. Paa den anden Side maa det indrømmes, at Fru
Zahrtmann med en sielden Takt og Elskværdighed vidste at giøre
sit Huus tiltrækkende for Enhver, der nærmede sig hende. Begavet
af Naturen med en kraftig Aand forenede hun med systematisk
Sparsommelighed en høi Grad af Elegance i sin Optræden.
2.
Nogle Sommermaaneder hvert Aar tilbragte Elisabeth Zahrt
mann hos sin Fader paa dennes Landsted i Neumühlen. De talrige
Breve, Zahrtmann da sendte hende, vidnede om to Menneskers hjer
telige Sammenknytning, og de bar Bud om det milde Hjertelag for
alt og alle, som Ægteparret havde taget i Arv fra Fædrehjemmene
i Viborg og Altona. Til sin Hustru skrev Z. paa Dansk, medens hun
helst tog sit Modersmaal i Brug. A f hans Breve og nogle faa andre
gives her Uddrag.
28.
April 1828,
fra hans Moder i Viborg: Du nævner mig, gode
Christian!, Axelen i vor Machine; nej, min ædle Søn!, det føler jeg
tilfulde du er og har været i mange Aar; hver Dag priser jeg dig
for den lykkelige Gang, du sætter det heele i. Hvad din Godhed har
bestemt til Udstyr for den gode Carl, ønsker jeg gierne sendt med
vor kiære Henrich.
20. Juni 1828,
ligesaa: Den 17. Junij ved Morgen Thevandet kom
Carl tilbage fra Kongen, hos hvem han Dagen i Forveien havde med
Jespersen været Page, og bragte et dejligt Guld Uhr med en skiøn
Kiæde, som Kongen selv overgav hver af dem med de Ord: Giem
det til Erindring og lad det være Dem en Opmuntring til med Flid
at gaae frem paa Videnskabernes Bane, Deres Lærer har givet Dem
et meget godt Vidnesbyrd. Det kom saa ganske uventet. Ved den
anden Thevands Glæde kom dit velsignede, lige saa uventede Brev
[om den Førstefødtes Komme]. Og endelig ved det tredie Thebord
Kl. i2 1/2 modtog vi den elskede Henrich med inderlig Fryd, frisk
og rask og tilfreds. Den 26 bliver han ordineret.
3.
Sept. 1828,
fra Zahrtmann i København til hans Hustru: Hos
Duntzfeldts paa Rolighed traf jeg den engelske Legationssekretær
Brown, hvem jeg bragte til at bekiende, at det var ugudeligt at
staae Grækerne bi, da øoooaarige skiændige Laster havde giort, at
dette Folk fuldkomment fortiente sin Undergang. I Helsingør har
jeg besøgt Sneedorff, denne min ældste og nøieste Kamerat.
8. Sept. 1828,
ligesaa: Min Broder Henrichs Hilsen til Dig for
tiener ei at confunderes med de almindelige; jeg har sagt Dig, hvor
blødt et Hierte han har, og dette har været dybt bevæget ved den
venlige yndefulde Godhed, hvormed Du har omgikkes ham. Jeg ville
ønske, at Prindsesse Juliane ei kom til at spise i Neumühlen, og var
jeg der, ville jeg formelig bede Din Fader derom; Følgen deraf vil