AdmiralCCZahrtmann

9 0

S Ø K O R T A R K I V E T

—31 han lagde Kongen paa Hjerte. Hans fremragende Dygtighed

som Kortlægger vedblev at komme Søkortarkivet til Gode. Som

Chef paa Vagtskibet opmaalte han 1837 ° g 38 Dansk Vestindien,

optog hidtil ukendte Løb og Farvande og gav Grundlaget for A r

kivets Kort over disse, ved hvis Fremkomst 1849 z - skrev: Kapi-

tajn Graah har ved sine Maalinger indsamlet en Masse Stof til

Berigtigelse af Punkternes indbyrdes Beliggenhed og i saa Hen

seende grundet sig et Navn her lige som i Grønland.

Den Iver og Lyst, hvormed Zahrtmann planlagde, forberedte og

vaagede over Graahs Grønlandsrejse, gav sig til Kende i hans Be

mærkninger over de Venetianerne Zeni tilskrevne Reiser i Norden,

fremsatte 1833 i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, 2. Bind, S.

1—

3 5

- Denne Afhandling vidnede om, at han intet sparede for

ved grundige og omfattende Studier at sikkre sin Afgjørelse af

Opgaver, som stilledes ham. Paa dybgaaende Undersøgelse af et

vidtløftigt Stof, ældre Kort og Bøger, drog han, imod Eggers og

Malte Brun, den Slutning, at Zeniernes Rejseberetning og Kort ikke

kunde være affattet i det fjortende Aarhundred, men var sammen

stykket af det sextende Aarhundreds Viden. Herunder drog han

til lige frem, at Calumbo 1477 havde været paa Island og rime

ligvis her indhentet Oplysninger om Amerikas Tilværelse. Alle

rede 5. Avg. 1830 var Z. bleven optaget som ordinært Medlem i

Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab. Hans Afhandling om Brødrene

Zeni fremkom 1838 i Meddelelser fra London Geographical Society

og anmeldtes da med stærk Tilslutning i North American Review.

Den angrebes strax her hjemme af Lektor J. H. Bredsdorff, men

kunde delvis holdes i Hævd ved nyere Tiders Undersøgelser.

Endnu en anden Begivenhed kaldte ved denne Tid paa Zahrt-

manns Pen. Forholdet mellem Sø- og Landofficerer var spændt; det

kom til Orde i Sproget med Søulk og Landkrabbe. Dette var af

gammel Oprindelse. Ewald havde bragt det paa Scenen i De bru

tale Klappere, havde forherliget Sømandens L iv og ene Søhelte i

den Sang, som Folket gjorde til sin Festsang. Det gik igjen i Oeh-

lenschlågers Tordenskjold. Særligt Slaget paa Rheden 1801, omsun

get af Hertz, og Søkrigen 1807— 14, omsunget af Blicher, drog

Folkets Hjerte til den danske Sømagt. Mange Strenge knyttede

dennes Opgaver til Landets borgerlige Syssel, Søfart og Handel.

Paa Landjorden lagde Søofficeren helst Uniformen til Side og op-

traadte civilt, medens Landofficeren førte sig stramt uniformeret

baade ud- og indvortes, i Tide og Utide. Landstaben, de Røde, kunde

ikke tilgive Sømændene, de Blaa, at de som Folkets Kæledægger

fik Vind i Sejlene. Flaadens Mænd kunde ikke glemme Landoffice

rerne, at de under Søkrigen, med sit paa det Tørre, i al Mag

havde høstet for sig en lovfæstet stor Del i Flaadens Bytte, for

hvilket ene den var gaaet i Ilden.