88 / 218
S Ø K O R T A R K I V E T
8 5
ham udrustet med det Helbred, Klimatet giør Fordring paa, og de
Kundskaber, der udfordres til en Reise af den Natur, at de Appara
ter, der kunne medføres, ei tillade, at den bliver stræng videnska
belig. Vi formene, at ham burde tilstaaes Alt frit paa Reisen fra
dens Begyndelse til dens Ende og 2000 Rbd. Sølv Douceur istæden
for Diæter. Til Naturforsker foreslaae vi Hr. Cand. Vahl, der anta
ger at besidde de dertil fornødne Egenskaber; Alt frit og 1000 Rbd.
Sølv. Assistenten Hr. Mathiessen, hvem vi ansee for yderst vigtig
til Befordringen af Expeditionens heldige Udfald, foreslaae vi at
maatte beholde, hvad der i Gjennemsnit kan være hans Revenuer
ved Colonien, samt aarlig 500 Rbd. Sølv. To Matroser af prøvede
Folk vante til Grønlandsfarten med hver 15 Rbd. Sølv i Maaneds-
hyre.
Saaledes kom W. A. Graahs Undersøgelsesrejse til Østkysten af
Grønland i Stand. Zahrtmann medgav den et Sæt navtiske, astrono
miske og fysiske Instrumenter, til Dels hans egen Ejendom, og to
Kronometre. Den udgik 3 1. Marts 1828 fra Københavns Rhed.
Standset af den berygtede Puesortok Isbræ sendte Graah 23. Juni
1829 sine evropæjske Ledsagere tilbage og drog selv videre i Kone-
baad, naaede 28. Juli videst frem til 65° 1 8 ' n. Bredde og slog 1.
Okt. Vinterlejr i Nukarbik. Hans Forsøg paa den følgende Sommer
at trænge frem paa ny mod Nord hindredes af Is og Uvejr og hans
egen Sygdom. Han maatte gaa tilbage til Julianehaab for at over
vintre der; og 13. Sept. 1831 stod han Sundet ind ved Kronborg.
Han hjemførte en fastgrundet Overbevisning om, at Nordboernes
Østrebygd havde ligget i Egnen ved Julianehaab, samt trods Savn
og Lidelser ypperlige Opmaalinger af Grønlands Østkyst, som dan
nede Grundlaget for Søkortarkivets Kort 1832 og for alle senere
Grønlandskort indtil 1888. Han udgav 1832 sin livlige Skildring
af Rejsen. Paa denne vexlede han Breve med Z.
Zahrtmann skrev 14. April 1828 til Graah: Min Ven. Da jeg
erfarer, at der gaaer et Par Skibe til Grønland, saa vil jeg ei und
lade ved disse Linier at underholde mig med Dig om en Sag, den
jeg troer maae være Dig vigtig, og som Venskab og Kammeratskab
byder mig ei at tie med. Du har ved Din Afsked fra Kongen ud
trykt Dig paa en Maade, der saare meget har afveget fra Dine tid
ligere Yttringer om Dine Anskuelser angaaende den Expedition, Du
er sendt paa. Jeg formoder dette allene at have været Følge af en
øjeblikkelig Stemning ved forestaaende Skilsmisse, og at Dine An
skuelser ved Modtagelsen af dette igien aldeles ere de Gamle, hvor
for jeg ingenlunde indlader mig paa at bestride, hvad Du har sagt;
men Følgerne heraf bør jeg giøre Dig opmærksom paa. Kongen,
der saare meget interesserer sig for Sagen, troer nu, at Du med
Ulyst gaaer paa Expeditionen, og at Du ikkun giør det efter Over
talelse af mig og de andre Medlemmer af Commissionen. Du veed,
hvor langt dette er fra at være sandt, og at altsaa denne Kongens
Tanke ingenlunde kan være os behagelig; dog dette kan for saavidt