AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

net rigtigere end jeg, og at Øieblikket allerede var indtraadt, da

Søetaten ved at spare en Udgivt og Archivet ved at vinde Selvstæn

dighed begge vare lige veltjente med Foranstaltningen.“ Fra i.

Jan. 1832 holdtes Arkivet oppe ene ved sine egne Kræfter; fra

denne Dag regnede Z. dets finansielle Frihed.

Med sin gode Sparesans og streng Orden evnede Zahrtmann

nu at afholde Udarbejdelsen og Udgivelsen af Søkort og Beskrivelse

af Farvandene, Lønningen af Arkivets Stab, Afdrag og Renter af

Byggeforskuddet, Bygningens Vedligeholdelse, Anskaffelse af viden

skabelige Hjælpemidler og Instrumenter samt store Pengetilskud til

Opmaalingstogternes Udgifter og dog samtidigt at holde Arkivets

Grundkapital oppe paa de fornødne 30 000 Rbd.

Nu galdt det for Zahrtmann at skaffe Arkivet dets videnskabe

lige Frihed. Hans Krav paa denne mødte skarp Modstand i Admira

litetet. Han veg ikke for denne. Kampen kom til at staa om Admirali

tetets usalige Hemmelighedskræmmeri, som lagde sin døde Haand

over Arkivets største og nærmest liggende Kortarbejder og gjorde

dem ufrugtbare for Søfarten.

Zahrtmann planlagde et Atlas i ti Blade over den danske Øgaard.

Allerede 1830 udgav han heraf Kortet over Lillebælt i Størrelsen

1200 Meter paa 1 Centimt. og med Landgrundene indtegnede paa

2 og 4 Favnes Dybde; i Løbet af det følgende Tiaar udarbejdede

han det ved i nye Udgaver at indtegne Grundene Favn for Favn

indtil 4 Favnes Dybde. Dette Kortblad vandt almindeligt Bifald; in

gen talte et Ord imod, at det ved at bringe alle Sømærker frem

var gjort saa brugbart som vel muligt. Z. skrev 1842 herom: „Jeg

ansaa dette som en Selvfølge, som en Ting der aldrig maae kunne

blive anderledes, og begik den Uforsigtighed, ei at indhente Appro

bation paa Planen til hele Atlasset, hvilket jeg dengang vilde have

faaet ligesaa let, som Løvenørn 40 Aar tidligere, efter den første

indsendte Tegning, Dagen efter fik Approbation paa Kaartene over

hele Norge“ . I samme Udstyr udkom 1832 Kortet over Samsø

bæltet, ligeledes uden at vække Indsigelse af nogen Art. Nu skred

Z. til Udgivelsen af Kortbladet over København med Løbene dertil

i Størrelsen 400 Meter paa 1 Centimt., og herom rejste Admirali

tetet en voldsom Kamp, som førtes igjennem fem Aar.

Admiralitetets Førstemand Steen Bille ( 1 7 5 1— 1833) viste sig

altid venligt stemt mod Zahrtmann; det var vist mest ham, som

havde faaet denne ind i adskillige Kommissioner, 1827 til Fyranlæg

og til Planlægning af en Sejlads til Grønlands Østkyst, 1830 i Kon

struktions- og Raglerings-Kommissionen, 1832 til Prøve af nye Ka-

nonbaade. „Ved hans Død 15. April 18 33 “ , skrev Z. senere, „tabte

Archivet ligesaa meget som Marinen i Almindelighed; han befor

drede efter Marinens Evne Opmaalingerne og var af den Mening,

at man muligst skulde bidrage til at oplyse den Søfarende om alle