AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

Først fik Zahrtmann rejst en egen Arkivbygning paa Gammel

holm Øst for Holmens Kirke; med fornødent Inventar kostede den

12 300 Rbd., som gaves Arkivet i rentefrit Forskud, at afdrage

med 1000 Rbd. aarligt. Da hans vordende Hustru spurgte ham, om

der ikke blev en Embedsbolig for ham, svarede han hende 28. April

1827: Den Ting vilde være ganske naturlig og lade sig udføre uden

særligt øgede Omkostninger, men den sker nu ikke, da Admiralitetet

ikke favoriserer mig; gamle Bille er mig dog i Virkeligheden godt

stemt, og om ham troer jeg ikke, at han vilde handle ud fra nogen

Sagen uvedkommende Grund. Efter sit nylige Sammenstød med

Admiralitetet om Kompasserne paa Briggen St. Jan frygtede han,

vist med Grund, et Afslag, som han ikke undte Admiralitetet den

Glæde at give ham. I Juni 1829 stod den nye Bygning færdig til Ar

kivets Indflytning.

Ved Arkivets Oprettelse havde Løvenørn faaet givet to Søoffi

cerer til Medhjælp; under og efter Krigen var dette Forhold ophørt.

Zahrtmann krævede og fik 1. Jan. 1828 en Officer til Medhjælper

med Tillægsløn af 120 Rbd. Saa maatte han Gang paa Gang søge

det vrangvillige Admiralitet om ogsaa at faa den anden Søofficer

til Arkivet, inden han opnaaede dette fra Nyaar 1833. Z. gav dem

begge fuldt op af Arbejde. Desuden virkede i Arkivet under hans

Tid som fast ansatte en Tegner, to Kobberstikkere med en Lærling,

en Kobbertrykker og to Sættere. For denne Arbejdsstab maatte Z.

gaa i gjentagne Dyster med Admiralitetet, som i sine Reglementer

stadigt stillede dem under samme militære Tvang som Nyboders

Haandværkerstok, skønt den talte Kunstnere som Kobberstikkeren

H. C. Klingsey. Saaledes skrev han i Vinteren 1836: „Jeg har igien-

tagne Gange, sidst og fuldstændigst under 7. Jan. 1833, underda-

nigst udtrykt min Mening om det Urigtige i den nærværende Stil

ling af Arkivets øvrige Personale og deri foreslaaet Forandring,

der imidlertid altid er bleven afslaaet, navnligen under 25. Jan. 1833.

Dette antager jeg imidlertid ikke at give mig tilstrækkelig Hjemmel

for ei videre at bekymre mig om Ting, der efter min Overbeviisning

maae blive til Skade for den Stiftelse, hvis Direkteur jeg bærer

Navn af at være, især da jeg tør troe, at Ingen heri overtræffer mig i

Erfarenhed. Jeg har under 7. Jan. 1833 underdanigst udviklet Ulei-

lighederne ved at assimilere Folk, der staae i aldeles forskj ellige Cathe-

gorier, og herefter er det, at dette under 14. Jan. 1836 endvidere er

bleven udvidet paa Kobberstikkere, der aldrig forhen har staaet i

lignende Cathegorie“ . Admiralitetet vedblev at være blindt herfor.

Ved sin Tiltrædelse forefandt Zahrtmann ikke en eneste Origi

naltegning i Arkivet; udførte paa skrøbeligt Papir var de alle gaae-

de til Grunde under Kobberstikningen, og nye Udgaver af Kortene

var stukne efter tidligere Aftryk og havde derved tabt i Nøjagtig

hed. Z. indførte da nyt Tegnepapir, Bristol varigt for Aarhundreder

og egnet til at modtage Rettelser i Kortet. Hidtil var jevnligt brugt

Korttegnere og Kobberstikkere uden for Arkivet; herefter gjennem-