84 / 218
S Ø K O R T A R K I V E T
8
l
vore Farvande med Undtagelse af Drogden og Indløbet til Kiøben-
havn“ . Allerede 25. Jan. 1827 havde Z. søgt om at maatte lade
Drogden opmaale, hvorom Kundskaben var af største Betydning for
Konstruktionen af Marinens Linjeskibe, men havde heri fundet
Modstand hos Bille. Han gik dog da i Gang med at forberede alt til
dette Arbejde, ved selv at udføre en paalidelig Triangulering af
Landmærkerne og en omhyggelig Oplodning af Farvandet. Ved Bil
les Død traadte Admiral C. A. Rothe ind i Admiralitetet; ogsaa han
mødte Z. med Velvilje og fremkaldte 25. April 1833 en Admirali
tetsordre til denne om at indgive Forslag til Arbejdets Udførelse.
Forslaget blev straks stillet og approberet 30. April og Opmaalingen
samtidigt overdraget Kapitajnlieut. P. E. Sietting. Den følgende
Dag kunde Z. tiltræde sit tredje Togt til Vestindien, glad forundret
over den Raskhed, hvormed dette vigtige Kortarbejde var kommet
i Gang.
Kontreadmiral Rothe var imidlertid kun yngste Admiralitetsoffi-
cer; han døde allerede 12. Juli 1834. Hen i Tiden dannedes Admirali
tetet af Hans Baron Holsten (1758— 1849)» U. A. Schønheyder
(1775__1858), P. C. Kinch (1787— 1859) og, som civilt Medlem,
Niels Viborg (1785— 1863). Om disse udtalte den senere Admiral
van Dockum 1862 i „Min Samtid“ (Rigsarkivet): Admiral Hob
sten, en ædel og høist elskværdig Personlighed, human i sin Tænke-
maade og besielet af Iver for alt, hvad der var retfærdigt og godt,
var imidlertid en svag Mand, vant til at spille en aldeles _underord
net Rolle i Billes Levetid, og ingensinde blev han istand til at udøve
nogen betydelig Indflydelse i Collegiet. Ved Siden af ham stod Ad
miral Schønheyder, i sin Tid en kiæk og dygtig Officier, uegennyttig
som Faae, en høist agtværdig, men ikke nogen kundskabsriig eller
dygtig Mand, i Collegiet ikke paa sin Plads, fuld af Tillid til sin
egen Dygtighed, hvilken Dygtighed imidlertid for største Deel ikkun
var tilstede udi hans egen Indbildning, men næppe anerkiendtes af
Nogen, der kom til at staae i nærmere Forretningsforhold til ham;
bagved’ hans tilsyneladende Kraft skiulte sig en Villieløshed og en
Mangel paa Evne til at føre nogen alvorlig Tanke igiennem, der
giorde ham uskikket til at være ledende Medlem af nogen Admini
stration. Ogsaa Capitain Kinch var, med al sin Orden og Arbeidsom-
hed, ikke nogen Mand, der selvstændigen var istand til at sætte sin
Villie igiennem. Sielen for Admiralitetet eller dettes ledende Aand
blev saaledes Etatsraad Viborg, Typus for. det Bureaukrati, der
under Enevolds-Herredømmet regierede Staten.
Saaledes skildredes det Admiralitet, som nu blev Zahrtmanns
Modstander. Modstanden kom ikke fra Baron Holsten, der kendte
hans Dygtighed fra Scheldeflaaden 1808, og som var saa aflægs, at
han nogle Aar senere maatte bede sig fritaget fra Kollegiets For
handlingsmøder for ikkun fortsat at foredrage Kongen dets Indstil
linger; heller ikke fra Søkapitajn og Generalkrigskommissær Kinch.
Kun i Kommandørkapitaj n Schønheyder saa Z. sin ivrige Modstan-
Zahrtm ann
®