AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

der. En væsenlig Støtte havde denne i Generalkrigskommissær V i

borg, der, som han selv sagde, var kommen i Træsko til København

og i Admiralitetets Tjeneste ved sin Orden og Flid havde arbejdet

sig frem fra Skriver til Deputeret. Han kendte til Bunds alle Kolle

giets Forhandlinger, dets støvede Instruxer og Regulativer og for

stod i K raft heraf ypperligt at holde dets gamle og skiftende Ad

miraler fra at snuble og inden for de afstukne Baner. Intet Under

var det, at Zahrtmanns Holmgang med Admiralitetet vakte Bifald

hos Dahlerup, den yngre Steen Bille, van Dockum og andre jevn-

aldrende Standsfæller samt flere ældres Samstemning.

Under Zahrtmanns Ophold i Vestindien gav Admiralitetet 18.

Juni 1833 Ordre til, at den iværksatte Opmaaling af Drogden skulde

holdes hemmelig, og at intet Kort over dette Farvand maatte udgi

ves af Arkivet. Sex Aars Opmaalinger, to Aars Korttegning skulde

saaledes gaa til Spilde. Efter Zahrtmanns Hjemkomst trak Kollegiet

19. Febr., 2 1. og 30. April 1835 en Række indsnevrende Bestemmel

ser for Arkivets hele Virksomhed: Det maatte intet Kort udgive

uden forud indhentet Approbation, og denne vilde kun blive med

delt, naar selve Korttegningen var bleven forelagt Admiralitetet.

Forgæves hævdede Z., at Arkivet i de sidste 3

Aar stadigt havde

udgivet sine Kort uden at indhente Approbation; at Krigen mod

England havde vist, at Fjenden sad inde med nøjere Kendskab til

vore Farvande, end vi selv den Gang havde, og at Landets Sikkerhed

ikke truedes ved, at der gaves Arkivet en Ret, som enhver uden

for det frit kunde bruge, og som ogsaa var bleven brugt af Kapi-

tajn L. de Coninck til med Statens Understøttelse at udgive en med

alle Lodsmærker forsynet Beskrivelse med Kort over Øresund.

Nu fik Zahrtmann 1837 Kortbladet over Kielerbugt færdigt og

udbad sig pligtskyldigst Approbation af det hos Admiralitetet, som

forelagde Kongen Sagen. Dets Optræden skildrede Z. i Breve til sin

Hustru:

25.

Ju li 183

7: Jeg tilskrev Dig forgangen Dag, at Admiralitetet

havde gjort deres Bedste for at skaffe mig Tilkj endegivelse af Kon

gens Utilfredshed med at have overtraadt hans Befalinger, end-

skjøndt jeg ingenlunde havde gjort dette. Dette er ei lykkedes dem;

Kongen har ei fundet, at jeg havde gjort dette, og har derfor appro

beret mit Forslag. Dette er mig meget kjert, da jeg ikke i aller

mindste Maade har indvirket derpaa, hvilket jeg undlod af Princip

og imod Schumachers Raad, der meente, at jeg burde oplyse Kon

gen om Sandheden; jeg derimod havde foresadt mig, ikke at klage

endog med den fjerneste Yttring, thi jeg strider ei for personlig

Fordel men for et Princip: Oplysningen, der maae seire, og som

seirer hurtigst, naar Forfølgelsen gaaer til aabenbar Uretfærdighed,

til martirio, da det derved bliver klarest, at Forfølgelsen her ikkun

har Skinnet af et Princip, men i Sandhed ikkun er en Personlighed.

Dette er nu klart Tilfældet her, og dette har Kongen ventelig gjennem-

skuet. Hermed har jeg i nogen Tid Ro, hvilket er mig meget kjert.