86 / 218
S Ø K O R T A R K I V E T
8 3
Avg. 1837 :
Tirsdag lod Admiral Holsten mig bede at komme til
sig; det var __ forat sige mig lutter smukke Ting! Kongen ønskede
at høre om Amerikaneren, og Holsten havde svaret, at han vilde
erkyndige sig, om jeg havde været der ombord, thi i ,saa Fald havde
der været Øine, dem intet undgik! En svensk Oberst, hvem jeg,
comiskt nok, fik Ordre til at vise saavel Archivet, som at meddele
Alt, hvad jeg vidste om Fyr- og Lods-Væsenet, der have deres egne
værdige Chefer Lehmann og Wulff, havde Holsten raadet Kongen
at lade give paa denne Maade Oplysning, da jeg var den, som
kjendte disse Gjenstande bedst! Endelig kom vi da til Kaarterne,
hvor han haabede, at jeg havde været ret tilfreds med Resolutionen,
den Collegiet havde gjort sig den største Umage for at udvirke,
eftersom Kongen var saa saare meget imod, at Kaart bleve publice
rede. Jeg lod, som om jeg tog dette Alt for god Fisk, og benyttede
den Gamles Duplicitet til at sige de allerdjerveste Sandheder om
Mørke, Uvidenhed og Tilbagegang, til hvilket Alt han maatte give
smilende, bifaldende Svar og var Venligheden selv. A f Alt drager
jeg den Slutning, at Kongen maae være bleven opmærksom paa
Collegiets Fremgangsmaade og har yttret sin Utilfredshed dermed,
hvorefter de nu ere bievne smidige, — saalænge det varer.
Ved at have indbragt denne Sag for Kongen indgav Admiralite
tet Zahrtmann den Tanke, at han selv burde gaa lige til Frederik
den Sjette med en Indstilling om Tilladelse til Udgivelse af det om
stridte Kortblad: København med Løbene dertil. Raskt gjorde han
dette, og ved Resolution 14- Febr. 1838 tilkendegav Kongen ham
sin allernaadigste Tilfredshed med hans Bestræbelser for Søkortarki
vets Fremgang samt tilstedte 18. Febr. Fremkomsten af Køben
havnskortet uden mindste Indskrænkning for Kortbladet selv og
kun med den Bestemmelse for den i større Maalestok givne Karton,
at denne ikke maatte indeholde Lodsmærker. Fra denne Dag følte
Z. alt Hemmelighedskræmmeri endeligt undlivet og Arkivets fulde
videnskabelige Frihed gjenvundet. Admiralitetet var imidlertid ikke
helt undlivet og skulde endnu en Gang gjøre denne hans gode Tro
til Skamme (1843).
Kongelig Resolution af 17. Marts 1840 fastslog, at Arkivets
Grundkapital skulde holdes ubeskaaren, og at dets Aarsoverskud
skulde bruges til at forsyne Flaaden med Kort, Bøger, Instrumenter
og Søuhre. Indenfor Arkivet arbejdedes tillige med at bevare de
Aarhundred gamle danske Kort som oplysende om Stednavne og
historiske Forandringer og med at vedligeholde Forbindelse og Ud-
vexling af Værker med Søkortarkiverne i Sverig, Rusland, Spanien,
Frankrig, Holland og England. Arkivet og dets Styrer vandt et
godt Omdømme i Udlandet. Den engelske og den franske Regering
befalede, at det skulde delagtiggjøres i alle der fremkommende hy
drografiske Værker. Engelske Kartografer nævnte o. 1840 et Bjerg
paa Afrikas Vestkyst i Nærheden af Christiansborg Mount Zahrt
mann. Væsenligst i sin Virksomhed som Direktør for Søkortarkivet