AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T

blev Z. Medlem af en Række videnskabelige Selskaber: 29. Jan.

1842 af svensk Kgl. Krigsvidenskabs Akademi, 1. Ju li 1844 af Kgl.

geografisk Selskab i London, 16. Nov. 1846 af kgl. svensk Orlogs-

manna-Sallskapet, 3. April 1853 af russisk kejserligt geografisk Sel

skab. Han blev 30. Okt. 1829 Ridder du mérite militaire for sit til

det franske Kortarkiv indsendte Arbejde over Antillernes Hydro

grafi og fik 22. Marts 1845 en Guldmedaille fra Hamborgs Senat

for dertd 1840 indsendt Kort over Helgolandbugten og Undersø

gelser af Strømændringer i Elbens Munding.

Ved Siden af sin arbejdsivrige Gjerning i Søkortarkivet blev

Zahrtmann et meget virksomt Medlem af forskellige Kommissioner.

Lndnu medens han var paa sin Forlovelsesrejse i Altona i Febr.

I.?2^ ; . k° m 1hal? lnd i en saadan; „under min Fraværelse,“ skrev han

til Elisabeth Donner 3 1. Marts, „er jeg sat i en Kommission til at

gjøre horslag om et Fyrskib 1 Kattegat; dette morer mig, fordi Kon

gen har stukket min Ringhed ind i den imod Admiralitetets Indstil

ling, men det giver mig for Tiden næsten for meget Arbejde.“ Ud-

ægnmgen af et Fyrskib paa Trindelens Grund og Bygningen af

Læsø F y r blev gjennemført. Zahrtmann fik herved Lejlighed til at

indstille, at Trindelen og Grundene Nord og Øst for Læsø oplod-

dedes og kortlagdes gjennem Triangulering. Dette-Arbejde udførtes

aar ligt 1828—40 fra et til tre Skibe, og Z. fandt, at Opmaalingernes

Nøjagtighed næppe lod noget til overs at ønske, og at de havde

været en saare gavnlig Skole for de derved sysselsatte Søofficerer

Han følte Glæde i_ at vække Sansen hos sine Standsfæller for slige

Opmaalmger, og til den Ende sparede han intet i de Instrumenter

og andre videnskabelige Hjælpemidler, som Arkivet medgav Or

logsskibe paa Langtogter.

• EnC!nV 82? ’ 24- Sep t’ kom Zahrtmann ind i en ny Kommis

sion, 1 hvilken han som eneste Sømand frit kunde virke Gavn • mu

ligvis havde han givet Stødet til, at den samledes. Dens Opgave var

at planlægge et Togt til Grønlands Østkyst for at optage Kort

over denne sydfra og navnligt for at stedfæste de gamle Nordboers

Østrebygd. I en fortrinlig Afhandling havde H. P. v. Eggers 1794

gjort det sandsynligt, at denne maatte søges omkring Julianehaab

og ikke paa Landets lidet tilgængelige Østkyst; Spørgsmaalet burde

nu løses gjennem stedlige Eftersøgninger. I Kommissionen affattede

Z. en 1 sin grundige Udførlighed klart og sikkert lagt Instrux for

I agtet og en hge saa grundig Indstilling, som sluttede saaledes:

IH Anfører for Expeditionen troe vi snarest at turde foreslaae

Hr Premierlt. W. A. Graah af Søe-Etaten, der bekiendt med Grøn

land ogsaa vil være fortroeligere med en saadan Expeditions For

svar, end man turde vente af nogensomhelst, der for første Gantr

bevægede sig i de arctiske Regioner; vi formene ham i den Alder

der forbinder mandig Sindighed med ungdommeligt Liv, og vi troe