80 / 218
S Ø K O R T A R K I V E T
77
den anden Plads og faaer til Giengiæld en elsket Datter. Gud lade
min Christian i Fremtiden stedse giøre di® ligesaa lykkelig som
Kone, som han har giort mig lykkelig som Moder! saa kan jeg ikke
ønske dig mere.
S Ø K O R T A R K I V E T
Det kongelige danske Søkortarkivs Grundlægger og Styrer gjen-
nem mere end 40 Aar, Kontreadmiral Poul Løvenørn døde 16. Marts
1826. Allerede 27. Dec. 1819 var efter hans Valg Zahrtmann bleven
knyttet til Arkivet som hans Medhjælper; men Gradmaalingen hav
de hindret denne i at udrette fast Tjeneste inde i Arkivet. Sine Tog
ter havde han brugt til flittigt at tage en Række Kystmaalinger for
det; især til Kortlægning af de vestindiske Farvande havde han op
taget og udregnet talrige Maal. Arkivets Kortarbejder var bievne
afbrudte under Krigsaarene 1807— 14, og trods ivrige Bestræbelser
havde Løvenørn i sit sidste Tiaar ikke evnet at sætte L iv i dem
paa ny. I øvrigt skattede Zahrtmann ham altid højt som den, der
med fyrig Aand og utrættelig Iver havde skabt det paalidelige
Grundlag for Arkivets hele senere Udvikling. Ved Kontreadmiral
Løvenørns Død holdt Kongen Stillingen som Arkivets Styrer aaben
for Premierløjnant Z. til dennes Hjemkomst fra Vestindien; kun
rent midlertidigt overdroges den til Kommandør Lars Fabricius.
Saaledes udnævntes Zahrtmann 10. Sept. 1826 til Direktør for
Søkortarkivet med 300 Rigsbankdaler aarligt samt til Generalinspek
tør over Søetatens Uhre med Kapitajnlieutenants Titel; allerede
fjorten Dage senere blev han virkelig Kptlt. med Løn som saadan.
Danebrogsmand blev han 1. Nov. 1828. Arkivets Opgave var at
kunne yde Skibsfarten paalidelige Kort og Vejledninger i alle Far
vande og Havne samt nøjagtige Søuhre; til dette Formaal indhen
tede det Undersøgelser og Iagttagelser fra Orlogsskibenes Togter,
lod selv de danske Farvande kortlægge og udgav forbedrede Kort
over Havene og Kysterne paa Grundlag af de sikkreste udenlandske
Søkort. Til at løse sin Opgave fuldt ud bar det paa en stærk Hem
sko; til Fordel for Landets Forsvar skulde dets fuldstændige Kort
arbejder over de fleste danske Vande hemmeligholdes ene til Flaa-
dens og Lodsernes Brug og maatte ikke komme alle Søfarende til
Nytte. Denne Hemsko fandt Z. utaalelig. Strax da Kongen lod ham
kalde for at meddele ham hans Udnævnelse, yttrede han sine Tan
ker om, hvad der stod i Vejen for, at Arkivet kunde tjene til Op
lysning og han fik i denne første Avdiens Frederik den Sjettes Til
sagn: Jeg vil ej længer vide af det Hemmelighedskræmmeri at sige.
Dette Kongeord lagde han som Rettesnor ind i sin Styrelse af A r
kivet lige til sin Død; med fuld Kraft arbejdede han paa dets Virke-
liggjørelse.