B R Y L L U P
73
hun ligger paa Landet, og naar De, kære Elisabeth, ser Grevinde
Bliicher, lader De vel falde et Ord herom en passant, da det er en
Opmærksomhed, jeg skylder hendes Moder. Begge dennes Børn sy
nes, saa at sige, at prænumerere paa Omgang med os; vi have jo
foresat os at være yderst tilbageholdende heri, men kunne vi blot
gjøre det overfor dem uden at paalægge os nogen Byrde og uden at
handle imod vore urokkelige Principer, da maa vi vel modtage deres
Omgang. Fru v. Falsen, født Rosenkrantz, vil sikkert tiltale Dem
mest af alle inden for Marinen, og med hendes Mand har jeg altid,
nu i nitten Aar, staaet paa en god Fod, en Ting som med ham er
noget meget sjeldent. En dannet, ganske behagelig Kone er Fru
Krieger, en fortrinlig Husmoder i sit Hjem; i den Kriegerske Fa-
milje var jeg optagen næsten som en Søn, og med Kapitajnen om-
gaaes jeg meget gjerne. Kapitajn Sandholt, en af mine Ungdoms
venner, har en meget elskværdig Kone, og dette er et Par, som
vi\
passe særdeles godt for os. Udenfor Marinen have vi blandt mine
Bekendte Scholtens, Bartholins og Hoskiærs; et Bekendtskab, som
kunde høre til de mest interessante, er Duntzfelts. En anden elsk
værdig Kone er Fru Tutein, født Siboni; jeg skal i Dag til Middag
hos hende.
Atter 19. Maj: De mener, at vor Moder maa se paa. mig med
Taknemmelighed; den Tanke gjør mig uendelig lykkelig, at jeg
veed, at hun takker Gud for mig, men som Søn kan jeg aldeles ikke
tænke, at min Moder skulde være mig taknemmelig. V i føle begge
altfor godt, hvilken uløselig Gæld Børn staa i til en ædel Moder.
Allerede ofte har De udtalt for mig Deres dybe Følelse heraf, og
jeg har gjort det saa meget stærkere for Dem, som De endnu ikke
kender vor Moder personligt; og da føler jeg dette saa dybt. De maa
vide, jeg er i den sjeldne Stilling, at jeg har min Moder at takke
for alle de Kundskaber, jeg ejer. Indtil jeg blev Kadet, har hun ikke
blot opdraget mig, men selv og alene lært mig alt, lige til at skrive
og at regne, og dette har hun gjort med sine ni Børn. Dette vilde
være langt almindeligere, hvis enhver Moder villig kunde tænke
sig til, hvad en Mand føler, naar han, fuldt uddannet og maaske
selv Læremester for andre, hver Gang han spørger: fra hvem har
du det?, saa maa svare: fra min Moder. Selv min Religions Under
visning fik jeg af hende, idet min Fader, der dog var kendt som
en fortrinlig Religionslærer, mente, at Børn modtog deres Begreb
om den algode Gud bedst af deres blide, fromme Moder. Hvad min
Moder udtaler, har for mig altid en højere Betydning, thi hun staar
Himmelen meget nær; hun skriver til mig: Ved dm Elisabeths
Bestræbelse med dig skal du nyde Himlen paa Jorden, sand Huuslig
Lykke; ja den Lod, Christian, den er skiøn, det siger dm Moder
dig, ligemeget enten den omgives af den simpleste Dragt eller in
hyldt i det skiønneste Purpur. — Hvor frydes jeg i at føle dette saa
levende, sammen med vor Moder.
Atter 18. Juni: Om Schumacher kan det siges med Sandhed,