AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

A. N. de Saint Aubain under hans Nedskrivning af sine Erindrin

ger. Da den danske Stat atter i Tyverne kunde rejse Laan i Eng

land, var det grundmurede Handelshus C. H. Donner selvskrevet til

at gaa med i disses Gjennemførelse. Med fuld Tillid saa han 1825

hen paa Danmarks Fremgang, særligt i Finansstyrelsen under Stats

minister J. S. v. Møsting, til hvem han traadte i et nært Forhold.

Han blev Ridder af Danebrog 17. Febr. 1822, Etatsraad og senere

Konferensraad.

Selv nævnte Donner sig helst kun Købmand, lige til sin Død.

Hans rige Virksomhed omfattede dog ikke blot Storhandel, men

tillige Rhederi for Skibe i oversøisk Fart og som omtalt Bankfor

retning med særligt udstrakte Kreditydelser. Han færdedes fra

tidlig Formiddag til sen Aften i sin Gaard i Elbstrasse, og som han

i Hjemmets Stuer gjorde sin Hustru og sine Børn til sine fortrolige

i alt, saaledes stod i Kontorerne hele Husets Brevpost aaben for

Kontorfolkene. Sine fire Brigger — senere kom flere Skibe til —

holdt han saa fortrinligt udrustede, at Assurancen i Hamborg dæk

kede dem billigere end almindeligt; heraf var han stolt. Enkelte

danske Søofficerer, som H. E. Krenchel 1835—

3 9

> F. Paludan 1840

—42, søgte ivrigt og fandt sig glade i at blive Førere af dem paa

deres Farter til Ost- og Vestindien; Fragten hjem var mest Sukker

last. Ogsaa paa anden Vis havde Donner Tilknytning til den danske

Marine, idet hans Broder Christian H. L. Donner (1780-—1840)

var bleven Kadet 1793 og tjente sig frem til at blive Kommandør

1840; ligesaa traadte Broderen Jeans Søn J. Otto Donner (1808—72)

ind i Marinen 1822, blev 1846 Kapitajnlieut., men slettedes 1848

af Søetaten efter at have sluttet sig til den slesvig-holstenske Op

stand.

C. H. Donner blev tidligt gift med Elisabeth Willingk, født 17.

Okt. 1784 i en hamborgsk Købmandsslægt. Efter faa Dages Sygdom

døde hun 14. Maj 1826. To Sønner var døde før hende, og Donner

havde nu tilbage Datteren Elisabeth og to Sønner, Bernhard og Jo

hannes, af hvilke dog den sidste var svag fra Opvæxten, led af L ig

fald og døde endnu ung 1849. Gjennem sin Storhandel og sin aldrig

svigtende Offervilje blev Donner en af sin Fødebys fremmeligste

Mænd; det var ham en sand Glæde, at hans Medborgere valgte ham

til Altonas Sendemand paa Stændersamlingerne i Itsehoe; skønt han

1830 havde udtalt sig for Møsting stærkt imod disses Oprettelse og

imod Kielerpartiet, tog han nu ivrig Del i Drøftelserne paa disses

Møder. Hans rige Hjem i Elbstrasse aabnedes gæstfrit for de tal

rige Danske, som til Stadighed eller paa Gjennemrejse færdedes i

Altona; ogsaa naar han om Sommeren boede paa sit Landsted i Neu-

miihlen og i Høsten paa sit Gods Bredeneck ved Kiel, var han dem

en prægtig Vært, og hans Forbindelse med den danske Regering

førte mange Gæster til ham. Landstedets Have ned mod Elben smyk

kede han med Thorvaldsens Værker, og han lod sin Portrætbuste

udføre af denne Mester.

Endnu en urolig Tid gjennemlevede C. H. Donner, da Hertug