B R Y L L U P
6 5
3 1. Dec. — Min kjære lykkelige Ven, dette Brev bliver det
bedste, som Du nogensinde faaer fra mig. Alt ender vel. C. H.
Donner har sagt til Beta, at hun skulde blive Din Kone, at hun
skulde tage til Kjøbenhavn med Dig, kort: han har givet sin Billi
gelse til alle Dine Ønsker. Faderen har sagt dette til Beta iforgaars
og tilføiet: hvis det er hans Alvor, vil han sikkert skrive igjen.
Aarsagen er egentlig den ældste Broder [Bernhard Donner], som
har sagt til Faderen, at han dog skulde give hende den Mand, hun
kunde lide, thi en riig Mand kunde dog ikke gjøre hende lykkelig.
Dit Nytaarsbrev, som endnu ligger hos Tanten, skal jeg bringe til
Pinneberg, da C. H. Donner saa mindst falder paa den Formod
ning, at en fremmed Haand har været i Spillet her i Byen. Klau-
man har da faaet sit Svar, Willingk siger, at han har næsten været
i Fortvivlelse. De har endnu været sammen hos Madame Elmhorst
igaar, og Klauman har der talt meget med hende. Jeg beklager
ham, det er en vakker Mand. Min Juleglæde har virkelig ene be-
staaet i den Overbeviisning at kunne tilskrive Dig det bedste Brev
i dette Liv, en stor Glæde for en Ven, ja Zahrtmann jeg føler det,
der vil ingen af mine Brevefor Fremtiden have det Værd for Dig
som dette, ogsaa vil vor Correspondenz blive sjeldnere, men vort
Venskab ikke ringere. Vore Veie vil gaae fra hinanden, Din fører
til Lykke, min er endnu mørk, men jeg er i Guds Haand.
Zahrtmann evnede saaledes at knytte opoffrende Venner til sig i
et inderligt og trofast Forhold og at søge Raad og Daad hos dem.
Maaske sjeldent saas et varmere Venskab mellem Mænd end det,
han havde vakt hos Nehus. — Denne — Johann Dawid Leopold
von Nehuus — var født 5. Okt. 179 1 i Hamborg, Søn af en Køb
mand her; han blev 18 12 Sekondlieut. i Ingeniørerne og kom det
følgende Aar til Kortlægningen af Lauenborg. Hele hans L iv blev
knyttet til dansk Kortlægning; denne lededes af Professor Schu
macher. Premierlieut. 1818, R. af D. 1832, Ingeniørkapitajn 1834,
døde han 17. April 1844 i Altona. Han var bleven gift 16. Nov.
1832 med Frk. Sarah Auguste Muchall; hun og Børn overlevede
ham. Skønt tysk af Fødsel skrev han et renere Dansk end de fleste;
han rettede endog Zahrtmann, naar denne skrev Viborg med W,
som om han frygtede for, at Nehus skulde sige Fiborg. Skønt
født i Adelsslægt, var han paavirket af det unge Tysklands demo
kratiske Tanker; han forenklede sit Navn, bortkastede helt de over
flødige Fornavne og det overflødige von. Sin store Indflydelse paa
Z. prøvede han at bruge til Formaninger om, at Vennen skulde
holde fast ved en jevnere Omgangskres end den, til hvilken hans
Forbindelse med den rige Elisabeth Donner kunde føre; men her
blev Elisabeth Zahrtmann mægtigere end han; hans Forudsigelse
af, at Z. og han vilde mødes sjeldent i Fremtiden, blev sand. Z.
vedblev at føle sig ham dybt taknemmelig. Elisabeth Donner havde
seet ham tiltræde Vestindietogtet 1825 som en hende uvedkom
mende, og under hans Fraværelse havde Nehus virket til at dreje
Zahrtmann
5