AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

Skilsmissen fra min Datter vilde falde mig uendeligt tung, tungere

end jeg kan sige det. De skriver, at De vilde forsøge at forekomme

den, men tillad mig at spørge Dem: hvorledes kan man afgive For-

sikkringer om ædle og varige Følelser og samtidigt tænke paa at til

sidesætte sin første Pligt, den at udfylde med Flid og Trofasthed

sit Kald i en Stilling, man er indtraadt i, og hvis Arbejde ikke bør

slippes før den Stund, da vi kaldes til at aflægge Gud Regnskab

for det. En Fader ønsker Lykke for sine Børn, Lykken i Ægteskabet

bestaar væsenligst i Troskaben mod de indgaaede Løfter, men hvil

ken sikker Tillid kan Faderen fatte til en Mand, som for at træde

ind i nye Forpligtelser svigtede ældre, fuldt saa hellige og fuldt saa

ukrænkelige? Jeg har den Ære at være med udmærket Agtelse,

min Herre, Deres meget ærbødige Tjener

Donner.

Hermed kom Brevvexlingen i Gang mellem Zahrtmann og Don

ner, som endnu 12. Jan. skulde have Svar paa adskillige Spørgsmaal:

„De skriver, at De ingen Formue ejer, — har De Gæld? hvilken

Aarsindtægt har De nu? Vi have ikke talt om Religion: troer De

med mig paa et kommende L iv og paa en gjengældende Gud? Jeg

maa tilføje, at Deres Breve strax ved Modtagelsen ere komne og

komme til mine Børns Kundskab, og at mine Svarbreve kendes og

billiges af dem. Mine Børn ere nu i den Alder, at jeg troer at kunne

vise dem min Kærlighed ved at skænke dem min Tillid.“

I Brev af 23. Jan. 1827 gav Donner endelig sin Indvilligelse.

Efter Zahrtmanns Redegjørelse for sine Pengekaar tilsagde han

sin Datter 10,000 Rigsbankdaler til Udstyr og en Aarpenge paa 1000

Rbd., hvormed Z.s Lønning fordobbledes. Derefter skrev han: „Jeg

har foreslaaet min Datter Dem til Ægtefælle efter de Følelser, De

lægger for Dagen i Deres Breve baade for hende og for mig, og fra

min Side med den Agtelse, jeg bærer for Dem. Hun agter Dem,

hun haaber at finde sammen med Dem den Lykke, som Himmelen

skænker dydige Ægtefolk, men hun havde en alvorlig Indvending,

idet hun troede, at en hellig Pligt burde binde hende til mig. Det

har da været min Pligt at overtyde hende om, at dette var at paa

lægge sig strængere Forpligtelser, end Gud har stillet hende, og at

alle hendes Pligter mod mig, hvilke hun hidtil har øvet med den

største Trofasthed, ske Fyldest ved, at hun ægter en Mand, som

jeg elsker og agter; samt at jeg af Fremtiden vel venter hendes

datterlige Kærlighed uændret, men at al hendes Tanke og Omsorg

bør vende sig mod hendes nye Stilling. Hun har da overladt mig

Afgjørelsen, og det er under Paakaldelse af den Almægtiges Velsig

nelse, at jeg lægger hendes Fremtid i Deres Haand og modtager

Dem som min Svigersøn. Men i hvad jeg har sagt og burdet sige

min Datter, bør De ikke underkende det store Offer, som jeg har

taget paa mig; ikkun den Tanke, at jeg opfylder en religiøs Pligt

ved at give Afkald paa min personlige Fordel, paa hvad der gav