AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

Særligt i sine Breve til Elisabeth Donner lagde Zahrtmann alle

sine Stemninger og Tanker aabne i den Hensigt derved at bane sig

Vej til samme Aabenhed fra hendes Side. Han skrev 4. April [her

gjengivet fra Tysk] : Her var 31. Marts et Selskab, som bestod af

lutter Søofficerer, og hvortil Indbydelserne var udgaaede før min

Ankomst; der blev da drukket paa vor Sundhed og endnu derefter

a particular glass for Miss Donner. Det var første Gang, jeg her

ved et Selskabsbord drak Din Skaal; jeg klinkede da først med

Værtinden Fru v. Scholten, da med min Nabo Steen Bille og da

med min vis å vis Klauman. Elisabeth! jeg er et Menneske og

Mand; tager min elskede Pige mig det da ilde op, at jeg ved denne

Lejlighed følte en skalkagtig, hemmelig Glæde? I øvrigt færdes

Klauman og jeg helt ugenert sammen. Bille og jeg lade ogsaa helt,

som havde vi aldrig talt et Ord sammen derom, hvad han kan saa

meget lettere, som han nu igjen er dødeligt forelsket i Frk. v. Biilow

[hvem Bille ægtede to Aar senere]. . . . Prins Christian var særdeles

velvillig; jeg takkede ham oprigtigt for hans rosende Yttringer om

mig i Brevet til vor Fader og sagde ham, at denne Naade just paa

dette Tidspunkt var mig særligt kærkommen, hvorfor jeg følte mig

ham særdeles taknemmelig. Han svarede: Jeg har kun fulgt min

Overbevisning; da jeg lærte at kende Dem, var det med en forud

fattet god Mening, som jeg altid har og, derom er jeg sikker, altid

vil finde bekræftet.

Og 24. April: Jeg kommer lige fra Kongen, hvem jeg gjorde

min Opvartning* for at tale for min Broder Henrik; i saa Hen-,

seende var han meget naadig, saa at jeg virkeligt nærer godt Haab

om, at han vil faa Kaldet efter min Fader, i øvrigt talte Kongen ikke

eet Ord med mig om mine Forhold, ganske mod sin Sædvane, hvor

for det var mig paafaldende; mærkeligt nok har Schumacher, som

nyligt var hos Kongen, fortalt mig, at det havde syntes ham, som

var Kongen noget stødt over, at jeg ikke havde meldt ham vor

Forlovelse, i det han i en egen Tone havde sagt: Jeg har hørt derom.

For Resten havde han udtalt sin største Tilfredshed med vor For

bindelse. Med min Opfattelse af kongelig Værdighed og sømmelig

Subordination og Ærefrygt fatter jeg aldeles ikke, hvorledes jeg i

min Stilling turde indgive en slig Melding, men maaske er jeg plus

royaliste que le Roi. Vilde Alle, i en saa ringe Stilling som min,

gjøre dette, da kunde Kongen jo intet andet faa gjort end at ønske

til Lykke den hele Dag til Ende. Aldrig følte jeg saa stærkt som

nu, hvorledes just stille Tilbagetrukkenhed ved Deres Side, min

ærede og tilbedte Elisabeth, vil gjøre mig lykkelig.

Og 28. April: De har Ret til at være vred paa Bille, men jeg be

klager ham nærmest, thi han har haft mange Fataliteter i sit Liv,

og han har den grænseløse Ulykke, at han ikke kan se op til sin

Moder; med en saadan Mand bør Damer bære over, thi hvorledes

skulde han lære at agte og ære Kvinden. Først igaar skrev jeg til

Nehus; ved nærmere Eftertanke bliver det mig stadigt klarere, hvor