Previous Page  75 / 218 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 218 Next Page
Page Background

7 2

B R Y L L U P

meget jeg skylder ham, og som min Kærligheds Historie er en sand

Roman, saaledes er det sikkert yderst sælsomt, at, med min Karak­

ter, min Kærlighed for Dem og mine Anskuelser, en Fortrolig skulde

komme til at blive, hvad han har været for mig. Nyligt skrev De

til mig, at De ved min Afrejse til Vestindien ikke anede, at jeg

elskede Dem, og at De følte andet end simpel Velvilje for mig;

ganske anderledes kom det den Dag, jeg mødte Dem i Neumiihlen,

og da De, efter at have seet mig gaa min Vej, faldt grædende ned

paa Sofaen, og i denne Forandring, som var saa uendeligt til min

Fordel, maa jo Nehus have virket overordentligt meget. — 30. April:

Helt ung overladt mig selv, høstede jeg tidligt megen Erfaring og

blev for saa vidt tidligt gammel. En Følge heraf var, at jeg kun

stiftede Venskab med Mænd, som alle, uden Undtagelse, var ældre

end jeg, og dette førte med sig, at mit Vennelag blev meget lille;

med disse faa Venner blev jeg imidlertid inderligt fortrolig, jeg

fandt Forstaaelse og forstod dem saa dybt, som en ung Mand blot

kunde ønske sig, og jeg følte mig særdeles lykkelig i disse Forhold.

Jeg kom nu ind i en Stilling, som satte mig i vedholdende Bevæ­

gelse og gav mig saa fuld aandelig Næring, saa at mit Hjerte slet

ikke kom til Orde, og ofte, det maa jeg tilstaa, følte jeg Glæde i at

staa fri og uafhængig. Imidlertid huserede Døden ubønhørligt blandt

mine Ungdomsvenner, saa at jeg ved mine tredive Aar havde kun

en eller to af dem tilbage, og nu ere mine fortroligste Venner alle

Mænd, som jeg først senere har lært at kende.

Og 4. Maj: De taler, Elskede, om en Ordvexel, som galdt mig;

jeg finder i den en Vildfarelse, som vilde være mig ret ligegyldig, om

Verden nærede den eller ikke, men det gjør mig ondt, om min E li­

sabeth i nogen Henseende skulde tage fejl af mig, og dette er her

Tilfældet. Hvis nogen, der kendte os og var inde i Sagen, hørte, at

man fandt mig skikket til at afløse Schumacher, da vilde jeg være

gjort latterlig i hans Øjne, thi jeg mangler helt det dybe Studium,

som kræves dertil. Verden morer sig i at anse mig for Lærd; Gud

veed, hvorledes den kommer paa det, thi jeg gav mig aldrig Skin

deraf. Tro mig, inderligt elskede Pige, jeg taler her Sandhed uden

at dølge det mindste; aldrig vil De komme til at skamme Dem ved

Deres Mand som Søofficer, og heller ikke vil De, det haaber jeg, i

nogen som helst Kres se ham falde igjennem af Mangel paa Ud­

dannelse. Tro altsaa ikke, at han ejer Lærdom eller er en dyb Mathe-

matiker, thi det er ikke Tilfældet, og jeg glæder mig over, at det

er saa. Hvis herefter nogen tiltroer mig saadanne Egenskaber, da

maa De afvise det, min Elisabeth, og sige, at jeg er Søofficer og

intet andet, men foreslaar Overpræsidenten endnu en Gang, at jeg

skulde efterfølge Schumacher, da kunde De med al Sandhed svare:

Undskyld, hvorfor ikke blive Overpræsident, en Stilling, der kræ­

ver langt færre Kundskaber, og for hvilken han ejer langt flere. Her

ser De, at jeg ogsaa kan være malicieux.

Atter 16. Maj: Grevinde Schimmelmann har jeg ikke truffet, da