AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

mig blide Forhaabninger, for hvad der, det haaber jeg, vil skabe

min Datters Lykke, har kunnet bringe mig hertil. Men jeg gjør det

med fuldkommen Tillid til Dem, idet jeg sætter Pris paa at tro, at

De vil lægge den til Grund og Maal i Deres Forpligtelser for Frem

tiden. Gjør min Datter lykkelig, jeg besværger Dem herom; mine

Børn, det siger jeg Dem som en sanddru Mand, ere det eneste,

som knytter mig til denne Jord. For Fremtiden afhænger det ene

af Dem at retfærdiggøre en Bestemmelse, som maaske er ret sjel-

den; det ligger til Dem at afgjøre, om jeg vil kunne leve, om end

ensom, saa dog vel til Freds, — vær forsikkret om, at det vil jeg

kunne gjøre, naar jeg veed min Datter saa lykkelig, som jeg ønsker

hende, og jeg tør tilføje, som hun fortjener.“

Hermed var Vejen aabnet for, at Breve kom og gik mellem

Zahrtmann og Elisabeth Donner. Selv kom han til Altona, hvor

Donner 14. Febr. samlede sin nærmeste Slægt som Vidner til A f

fattelsen af hans Testamente, og for dem kundgjordes nu Forlovel

sen. Med fornøden lang Orlov vendte Z. atter sidst i Juli tilbage

til Altona, og 2. Sept. 1827 holdt Donner sin Datters Bryllup her.

Zahrthmanns Svigerfader Conrad Hinrich Donner var født 11.

April 1774 i Altona, hvor hans Fader Købmand Johann Christoph

D. var kongelig udnævnt Agent og Medlem af Stadens kgl. Kom-

mercekollegium; Moderen hed Maria Andresen. Allerede 1. Jan.

1797 nedsatte han sig med 1000 Mark Banko i Lommen som selv

stændig Købmand i sin Fødeby. Med vidskuende Maalsikkerhed,

forudseende Kløgt, sikker Menneskekundskab, Driftighed og Nøj

agtighed førte han sin Handel fra denne ringe Begyndelse frem til

at kappes med de store Handelshuse i Nabostaden Hamborg. De to

Stæder var noget nær sammenbyggede; den lille Grænselinje, som

var dragen imellem Hertugdømmet Holsten og Fristaden Hamborg,

bar ham frem under Napoleons Fastlandsspærring, der gjorde Ham

borgs Børs til et Midtpunkt i Evropas Pengeverden, medens han

samtidigt gjennem Hertugdømmet, særligt over Tønningen, kunde

holde Forbindelsen med Londons Bankhuse oppe. Tidligt i det nye

Aarhundred lod den danske Regering en Del af sine Pengesager

gaa gjennem hans Hænder.

Den danske Stats finansielle Sammenbrud 18 13 og de følgende

Tiaars store Falliter i København bragte Donner følelige Tab; han

stod dem dog igjennem, selv om han 18 12 havde maattet alvorligt

overveje at udvandre med Hustru og Børn til Amerika. Han støt

tede i vid Grad sine danske Forretningsvenner, saaledes M. L. Na-

thanson som Chef for Huset Meyer og Trier, ved hvis Opbud 1820

han tabte 100000 Rigsbankdaler, saaledes ogsaa Erich Erichsen som

Chef for Blachs Enke og Kompagni, paa hvilket han tabte 60000

Rbd. Det turde da ikke undre, at han 1821 afviste at støtte A. Bunt-

zen og J. C. Ryberg, hvis Handelshuse ved denne Tid maatte gjøre

Opbud; det første Afslag har stærkt paavirket Buntzens Søstersøn