AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R

fri. Mindre tiltalte ham den Modtagelse, Admiralitetet gav ham. Ved

sit Foretræde for de høje Herrer var han bleven udspurgt om, hvor

ledes Skibets Uhre og Instrumenter havde virket, og havde sagt

sig mindre tilfreds med Kompasserne om Bord; han havde da faaet

Paalæg om at udtale sig nærmere om disse i sin skriftlige Rapport

om Togtet. Dette gjorde han; Admiralitetet lod hans Anker fore

lægge for Kommissionen for Søofficerers Undervisning, der i sin

skriftlige Fremstilling 17. Nov. afviste dem som bundende i Man

gel paa simpel Kundskab i Kompaslæren. Admiralitetet sendte nu

Z. Kommissionens Fremstilling til Efterretning, men fik at føle, at

Z. ikke var den Mand, som blev nogen Svar skyldig. Han var ikke

til Sinds at staa som en Skoledreng, en Sinke. Ganske vist skrev

han spagfærdig i sit Tilsvar 9. Dec.: „Jeg troede . . .,“ men idet

han afskød dette „jeg troede“ mindst en halv Snes Gange og hver

Gang efterfulgt af en kort og klar Grundsætning af den rette Ind

sigt i og Forstaaelse af Kompassets Egenskaber og Virkemaade,

blev det et fuldt Lag, han gav Admiralitetets Kommission, der

havde ladet alt dette upaaagtet. Til sidst paatalte han skarpt den

ubillige Medfart, som Admiralitetet havde givet ham ved først at

afkræve ham en Redegjørelse og dernæst at udsætte ham for en

grundløs og affejende Bedømmelse af denne; han krævede, at det

nu skaffede ham Oprejsning.

Sit Tilsvar sendte Zahrtmann Dahlerup at læse. Skønt utilpas

maatte denne strax springe op af Sengen for endnu samme Dag at

sende Z. sin Tak for den muntre Nydelse, han havde haft af det:

„ . . . . Disse Gravitetsmænd, som ville bilde os ind, at Langsomhed

er Grundighed, at vidtløftig Væv er mathematisk Nøiagtighed, og

at begge disse saa respectable og vigtige Egenskaber ikke kunne

forenes med levende, fyrig Aand og rapid giennemtrængende Blik.

Jeg gratulerer Dig af Hjertet, at det er faldet i Din Lod, saa heldig

at fægte for os Etatens yngre Mænd og lære disse vore Dommere

at modtage uden Fordom og Nid beskedent fremsat Mening af

yngre Mand, at laane ham Øren med Velvillie og Opmærksomhed

og tiltroe ham en Iver i sit Kald, der udspringer af renere Følelser

end Lyst til at giøre Opsigt eller at hæve sig selv ved at nedsætte

Andre. Denne Lære har Du saa godt fremsat, at jeg — uden at jeg

misunder Dig — vilde ønske mig selv at have havt samme Held i

lige saa god en Sag. Din hengivne H. B. Dahlerup.“

Admiralitetet lod Zahrtmann uden den af ham krævede Oprejs

ning. Saa var han Mand for at tage denne selv, dels i sine Officers

fællers glade Samstemning, men væsenligst i at byde Admiralitetet

Braaden. Som disse Togtaar 1824—26 havde bragt ham ind paa

Samlivet med Prins Christian (den Ottende) og paa Tilknytningen

til Elisabeth Donner, saaledes tvandt de nu ogsaa den tredje og

stærkeste Streng ind i Fanglinen paa hans Livstogt. Kraftigt, uden

Spor af Hensyn til sin egen Forfremmelse i Standen, optog han sin

seje og sejrrige Kamp mod det forældede Admiralitet, alle unge