AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R

nen ved Bordet, hvor jeg maatte forlade den elskværdige Bettys

Side og Fronten af et Batterie Champagne Flasker for at sætte mig

paa Vognen og kiøre til Lübeck. Jeg var her i Kiøbenhavn d. 7.,

endende saaledes min fire Aar lange Reise [i fransk Marinefart].

Der er jo ingen Tvivl om, at vore Skibe i det Solide er ligesaavel

equiperede som alle andre, men det giør mig ondt at see dem saa

langt tilbage i alt, hvad der hedder Smag, og af de Indretninger, som

forener Comoditet med Nytte og et smukt Udvortes. Jeg veed jo

nok, at man neppe er Sundet ude, før man alt begynder at pynte,

men hvorfor er vor Holm saa urimelig stiv og reglementsmæssig,

hvorfor vil man aldeles ikke gaae frem med Tiden??“

Ikke een Maaned senere udtalte Steen Bille skriftligt paa Fransk

for C. H. Donner sit Ønske om at turde ægte hans Datter, „la char

mante,

aimable Betty“ . Han fik Afslag hos Faderen, kom igien og

blev endeligt afvist. Herom skrev han 6. Febr 1826 til Zahrtmann:

„Gode Ven. I mit forrige Brev gav jeg Dig en Artikkel angaaende

den smukke elskværdige Betty Donner. Nu vel min Ven, jeg har al

deles slaaet den Ting af Hovedet. Jeg sørgede for at lodde Farvan

det; jeg fik de allerbestemteste Efterretninger, at jeg vilde faae en

Refus under Paaskud, at Faderen ikke vilde gifte sin Datter i en

soidisant høiere Stand. Ordene Adelsmand og Roturier kom for i

Svaret. Er det Dig, der er i Veien, gode Zahrtmann, ønsker jeg

Dig af mit ganske Hierte tillykke. Jeg har da ogsaa, Gud skee Lov,

faaet en lille Portion Soliditet med Aarene, og naar jeg saa let

glemte den Historie og trøstede mig grumme gesvindt, var det,

fordi det vel snarere var mine Forældres Ønske, der understøttede

en Øiebliks Inclination, end en stadig Passion.“ Og 28. Febr.: „Jeg

var tilfreds, jeg havde Dig herhiemme, gode Z., det er ogsaa løier-

lig, at vi to aldrig skal faae Lov at blive nogentid sammen. Jeg har

giort en Liste paa 150 Venner og Veninder, som Fader og Moder

bede sammen til Onsdag Aften; der vilde jeg nu ogsaa, Du skulde

været med som en skrap Dandser. Nei, der veed jeg nok Du ikke vilde

figurere, men derimod naar Du havde været der, og Du saa kom til

et lille Vennelag paa 8 å 10 Couverter nogle Dage efter, saa vilde

Du figureret, og vi skulde ret dygtig have leet sammen, thi Bemærk

ninger veed jeg Du kan giøre trods nogen. Mine Forældre hilse Dig

paa det venligste. Adieu. Din hengivne Ven Steen Bille.“

I Bille kunde Zahrtmann ikke se nogen alvorlig Medbejler; men

andre Rygter fra Altona kom ham for Øre. Nehus skrev 28. Okt.

^ 2 5 : „Da De vil vide Alt, hvad der angaaer Beta, saa skrev jeg

Dem ogsaa et Rygte, at hun skulde være forlovet 1) med Bauer,

2) med Danneskiold, som jeg imidlertid strax angav som noget

urimeligt. Nu leer jeg, Gud skee Lov, af det, men De kan troe, jeg

blev allarmeret. Jeg var meget nedslaaet, og Nætterne vare næsten

værre end Dagene, Deres hele Stilling laae mig klar for Sjælen, og

jegi maatte saa bebreide mig for Deres Tab, thi det var mig, der

med saa megen Bestemthed flere Gange sagde til Dem: Førend