AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R

Skov for alle Bornholms Indvaanere, og Indbydelse skedte ved, at

den blev lyst til Tinge; dette kan Du tænke maae behage et Folk,

der siden Christian den Femte ingen dansk Prinds har seet hos sig.

Vi vare indbudne, men kom ei, da de 4 Kroge å 4000, som vi have

ombord, ei antages at kunne holde, og vi desværre havde forglemt

at medtage den lille forgyldte Tingest, der hænger paa Kunstkamme

ret, og for hvilken Christian den Femte reed af. Dog nok om den

Tobak.“

Freia holdt sig kryssende under Bornholm, og i dens Chalupe

hentede Zahrtmann 25. Juli Prinsen i Gudhjem for at bringe ham

ud til Fregatten. Efter et kort Besøg paa Christiansø førte den

ham tilbage til København. Bornholmerne saa saaledes lidet til den

og dens Officerer, da den ikke turde ankre op under Landet; det var

en dansk Skibschefs vel indlærte Pligt ikke at vove sit Skib. Ikke

des mindre siges Zahrtmann at have flyttet Hammeren, i det Land

pejlinger overtydede ham om, at denne Bornholms Nordpynt var

aflagt for langt østover paa ældre Kort (som Følge af Kompassets

stærke Misvisning under Bornholm). I sin Tjeneste om Bord vandt

han som altid let sine Officersfællers Fortrolighed ved sin støtte og

tavse Optræden; med fuld Tillid aabnede de deres Hjerter for ham.

Ogsaa Mandskabet lærte at sætte Pris paa ham. Togtet afsluttedes

27. Avg. i København.

„V i lagde op med Freia Udgang Avgust“ , skrev Zahrtmann til

Falbe, „og vel var det, thi Slutningen af Turen spendte ideligen

Forholdet meer og meer mellem Wulff og [Næstkommanderende]

Thomsen, to af de største Contraster i Marinen, aldeles uskikkede til

at have med hinanden at bestille; mit Forhold som Thomsens intime

Ven og som den, Wulff gav sin Fortroelighed, var yderst piinligt

. . . . Denne Tuur har endmere forøget mit Venskab for Thomsen,

hvis gode Sider jeg alle kiendte, men som jeg nu har seet foruret

tede . . . . Prinds Christian forærede mig et Uhr og var saare naadig

imod mig, jeg kunde næsten sige for smiggrende i sine Udtryk med

Hensyn til hans Stilling; det kan imidlertid ei skade, at man faaer

Ledighed til at lægge sig en Steen i Brættet hos ham, og denne Lei-

lighed fik jeg rigtignok ved Turen til Bornholm.“

Dette Efteraar, 13. Okt., døde Zahrtmanns gamle Kadetchef H. C.

Sneedorff. Paa hans Brev herom til Viborg svarede Faderen ham

29. Nov.: „Din Anskuelse om Sneedorff var mig saare kjær og lok

kede Taarer i mit Øje, der er temmelig ualmindeligt. Thi den var

som fremkaldt fra mit eget Hjerte. Jeg kjendte ham som Yngling,

som Mand og som Dalende. Jeg tilstaaer, at han havde Feyl, jeg vil

endog nævne dem barnagtige Svagheder. Men han havde udmerkede

Aands og Hjertes Fortrin. — Matroser, hjemkomne fra Kadetski

bet til Lessøe, have fortaalt, at de ved din Afgang fra Skibet havde

bragt dig, fremfor den Næstkommanderende, tre Gange Hurra.“