50 / 218
L I E U T E N A N T E N
47
egen Viisdom at bestemme . . . . Huse i Altona har jeg ei været me
get oplagt til at besøge; Rathgens og Donners ere de eneste Huse,
jeg har været i, og det dog ikkun sieldent, da det sidste er stivt, og
jeg ei ret tør komme i det første for min tilkommende Kones Skyld,
da jeg veed, det ei er af hendes Folk . . . Disse engelske Floskler
skal ei forundre Dig, thi jeg ligger i denne Tid paa Kalkbierget og
læser saadan i Walter Scott, at jeg stundum bilder mig ind, jeg er
en Highlander“ .
Fra Altona 8. Maj 18 2 1: „ . . . . Med Donner kan jeg ei tale
om Rybergs, da jeg nylig havde en Samtale med ham (pr. Commis
sion) om Buntzen, som var frugtesløs; han er i saadanne Ting
urok
kelig,
hvilket han selv erklærede mig; han fatter sin Beslutning
strax, og fra den bringer Ingen ham.“ Fra Ahrendsburg 30. Sept.
1822: . . . Prindsen [Christian Frederik] har aldeles ei forandret
sig; J6? har altid funden en vis Stivhed, der næsten nærmede sig
gaucherie, hos ham, og den har han endnu uforandret. Hun [Caro
line Amalie] er yndig, og dette Ord troer jeg epuiserer Begrebet
om hende; hun har været skiøn og er kiøn. Den lille Prinds tager
sig overordentligen til sin Fordeel i den sidste Tid og giver nu de
bedste Forhaabninger ---- Jeg har tilbragt næsten ti Maaneder i
Altona, meest med Beregninger, da det meste Arbeide i Aar har
været den nye Kaartoptagning, hvori jeg ei deeltager. Hvorvidt
dette Arbeide skal trives, maa Gud vide, da jeg ei troer, at de faae
Quadratmilen af Kaartet færdigt paa den Maade under 500 Specier,
hvilket for Holsten og Lauenborg jo vil udgiøre 90 å 100000 af disse
runde Tingester.“
Med Viborghjemmet vexlede Zahrtmann hyppigt Breve. Mode
ren skrev til ham 20. Dec. 18 19 : „Den største af alle Glæder i Livet
er vist nok den at være lykkelig Moder; det bliver i Morgen 26 Aar,
siden jeg første Gang følte det i heele sin Fylde; men at denne
Glæde daglig i 26 Aar kunne forøges, kiender jeg nu, Himlen være
lovet, ved min egen vist nok sielden lykkelige Erfaring. Og denne
Erfaring, elskede Søn, skienkede
du
mig.“ Faderen lykønskede ham
19. Jan. 1820 til hans Ansættelse ved Søkortarkivet: „Det er ellers
ret morsomt, at du nu kommer i saa nøje Forbindelse med Løwen-
ørn, der har nydt Barndoms Information af min Fader .. . Henrich
•skriver, at du nu har faaet dit Observatorium færdigt, saa du nu
ventelig er beskieftiget i enhver stjerneklar Nat.“ Til det her nævnte
Observatorium fik Z. skænket en Repsolds Meridiankikkert af
Kongen.
End videre skrev Faderen 14. Febr. 1820: „Du nævner en dun
kel Ahnelse om, at Danmark ey skulde blive din Manddoms Skue
plads. Jeg nægter ey, at denne Ahnelse for lang Tid siden ogsaa
havde rodfæstet sig hos mig. Men den forsvandt med Forsvindeisen
af Verdens mærkværdigste Regent, til hvis Virksomhed den gandske
var knyttet . . . . Man bliver nu tydelig vaer, at Magterne foreene
sig kräftigen imod Oplysningen, fordi de vel skjønne, at denne tid