AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N

om dets Middeltid for at rette sit Kronometers Gang herefter, fik

han til Svar, at alle Cassels Kirkeuhre viste nøjagtig Middeltid! __

Marburgs Studenter fandt han yderst raa; i Diligencen hertil var

han i daarligt Selskab, især var der en Student, som højlydt bekla

gede, at hans Ferie havde været for kort, til at han kunde besøge

Sands Grav i Mannheim, — hvor skændigt! __

Ved Indrejsen i Frankrig mindes Z. en Mand, som bærer Til

navnet: Den lille Korporal, og som en Gang vil blive meget gun

stigere bedømt af den upartiske Clio, end han er det i Øjeblikket.

Ved den anden franske Toldlinje bliver hele Diligencen gjennem-

rodet, og Z. visiteret paa en utaalelig Maade. Især ved at høre, at

jeg førte Bøger med mig, blev Tolderen greben af en hellig Iver,

som vilde have klædt den hellige Alliance bedre end ham; en halv

Time gik med til at gjennemgaa Kassen med Professor Schumachers

Værker, som var bestemte til Gaver til franske Lærde; man gjen-

nembladede dem, saa at ikke een Side lodes uundersøgt. Især fandt

han Behag i at studere Frauenhofers Afhandling om Lysets Egen

skaber, da den var skrevet paa Fransk og følgeligt kunde læses af

Tolderen; og da Lysets Klarhed var noget, hvis Indførsel i Frankrig

for Tiden var forbudt, saa lod man den først efter lang Overvejelse

slippe igjennem. Tilsidst gik Paatrængenheden saa vidt, at man læste

mine Breve, noget je g vilde alvorligt have modsat mig, hvis det

ikke havde moret mig at se en fransk Tolder i Færd med at granske

et dansk Brev fra en af mine Søstre, som har en saa skøn Haand-

skrift, at jeg selv maa tage mig lang Tid til at tyde den. Over Stras-

borg og Nancy naaede Z. sidst i April Paris.

Porcelainfabriken i Sèvres saa Z. sammen med Garlieb. I Tegne

salen var det Kunstnere, som arbejdede, især med at male Blomster,

og her traf han den danske Blomstermaler J. L. Jensen, der havde

arbejdet her i to Aar og med meget Held. I Markis de Sommarivas

Kunstsamling saa hans Prins Christian Frederiks og hans Gemal

indes Byster, en Gave fra Fyrsteparret og rimeligvis de eneste Prø

ver af Thorvaldsens Kunst, som var komne til Paris. Hos den ver

denskendte Instrumentmager Breguet, en Mester i Videnskaben som

en Mester i sit Haandværk, knyttede Z. Forbindelse med Videnskabs-

mænd som Thenard, Gay-Lussac, Arago og Alexander Humboldt.

Arago ydede ham Venskabstjenester, Humboldt gav ham Hilsener

med hjem til J. F. Schouw; men især fandt han i Breguet selv den

elskeligste Olding, som ejede det bedste Hjerte og det ædleste Sind,

og hvis Død endnu samme Aar han dybt beklagede. Nogle af Z.s

Rejsebreve optog Schumacher i Astronomische Nachrichten, 2. Bind.

Efter henved et halvt Aars Ophold i Paris tog Z. ad Søvejen fra

Le Havre tilbage til Danmark og kom til Altona omkring 6. Okt.

1823. Her tilbragte han endnu et halvt Aar hos Professor Schu

macher, inden endeligt det længselsfuldt ventede Søtogt faldt i hans

Lod; og selv om han efter dette atter i nogle Maaneder tjente i Grad-

Zahrtm ann