AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N

dighed. Dens Rejsefærd fulgtes af Zahrtmann i hans Dagbog, næsten

som var den en fyrstelig Højhed med ham til Adjutant og hele

sex Soldater til Vagt.

Kort efter at være vendt tilbage fra Viborg fulgte Zahrtmann

2 1. Febr. 1819 med Professor Schumacher og hans Medhjælper

Ingeniørlieut. L. Nehus fra København til Hamborg. Herfra gik

han til Søs; om Bord paa en Fiskerkutter var han fem Døgn om at

sætte over Nordsøen. Han naaede England d. 2 1. Marts, tog Bolig i

London, indhentede det engelske Admiralitets Tilladelse for Brig

gen Falster til at lægge ind i Woolwich Flaadehavn for at tage

Sektoren om Bord. Han modtog 2. April Schumacher, der var rejst

over Calais og 3. Maj tog til Paris. Han fik paa egen Forespørgsel

Paalæg fra det danske Admiralitet af 17. April om at optage fuld

stændige Tegninger af de bedste Muddermaskiner, som byggedes

paa Themsen, og at sætte sig ind i deres Brug. Sektoren kom lykke

ligt om Bord paa Falster 4. Maj og efter en stormfuld Overrejse i

Land i Altona 16. Maj under Zahrtmanns Ledsagelse. Først efter

Schumachers Hjemkomst fra Paris kom man 1. Juli i Gang med

Observationer, og samme Aften saa Z. som den første i Danmark

en ny Komet. Iagttagelsen blev gjort fra den saakaldte Fyrstehave

i Byen Lauenborg, 530 22’ 23” n. Br. og 42’ 12 ” 0. L., hvilket blev

den danske Gradmaalings sydlige Endepunkt.

Fra Dec. til 8. Maj 1820 var Sektoren med alle sine Følgesvende

i København, hvor den fik sig bygget et nyt Observatorium paa

Volden og 3. Maj modtog Kongens Besøg. Herfra førtes den i

Orlogsbriggen Møen til Frederikshavn, og i Skagen foretog Zahrt

mann Iagttagelser med den fra 6. Juni til 17. Juli. Efter nogle

Dages Observationer i Frederiksværk afgik den og Z. 1. Avg. i

Paketten til Lybek og tilbage til Altona. I Avg. og Sept. foretog

Z. Lyskastning med bengalsk Lys og Blus til Observatoriet fra

Segebjerg Kalkbjerg, Borenberg og Oldeslohe samt 7. Okt. fra

Mariekirkens Taarn i Lybek. Fra 18. Okt. til 7. Nov. udmaaltes

924 Toiser mellem Ahrendsburg og Braack. I det første Fjerdingaar

1821 var Sektoren atter i Brug i København, hvorfra Z. 13. April

kom til Altona.

Zahrtmanns følgende Sommer gik med Aflæsning af sex Krono

metre med tilhørende astronomiske Observationer i Kiel fra 10. til

14. Juni og i København fra 16. Juni til Bestemmelse af Længde

forskellen mellem disse to Byer. Saa havde han atter Sektoren i

Brug, indtil den 14. Juli indskibedes i Briggen Møen for at gaa

Vesterhavsvejen til Altona, hvor den to Uger senere ankom og op

sattes i C. H. Donners store Købmandsgaard. Ved nye Kronometer

forsøg bestemte Z. her Altonas Længde. I Oktober opmaaltes ende

ligt hele Basislinjen ved Ahrendsburg til 3012 Toiser med en „Accu-

ratesse, der vist overgaaer Alt, hvad man hidtil har gjort af den

Slags“ ; skønt foretagen med mindre fuldkomne Apparater stemte

Fjoraarets Maaling med dette Aars med kun 1,6 Linjes Forskel.