AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N

frembragte en inderlig Glæde hos os alle. Ved Bordet var alle sær

deles glade; da Beskoben kom i Glassene, kom en deilig Sang, for

fattet af vores skraae Gienbo, den gode Sekretair Gundelach. Da vi

kom fra Bordet, kom et yngere Sælskab, saa vi i alt blev 110 Per

soner, som fornøiede sig med at danse til Klokken 8te om Morgenen;

ieg dansede med min kiære Henrich og beklagede kun, ieg ikke ogsaa

kunne danse min Svane Dans med min kiære Christian. Tante Bruun

og Tante Hauch dansede og med, saa Du kan deraf begribe, baade

Unge og Gamle har været ret lystige, lille Hans ikke at forglemme,

han hoppede heele Gulvet over og var ret siæleglad.“

Bort fra København „dette Rakkerhul“ kom Zahrtmann først, da

han 4. Marts 18 17 sattes til Tjeneste paa Fregatten Minerva under

Kommandørkapt. Johannes Krieger paa dens forestaaende Vestindie-

togt. Moderen skrev til ham: „. . . . Ret meget beder ieg og, Du vil

sende mig en Lok af Dit Haar, førend Du reiser den lange, lange

Reise.“ Faderen gav ham sine kloge Raad: „Ved Diæten kommer

det nok især an paa Drikkevahrene; thi stærke Drikke ere der al

deles uundværlige, da de slappe aldeles ødelægge Constitutionen; men

her kommer det især an paa, at de stærke Drikke ere af bedste Sort,

især at Rummen er brav gammel . . . . Det vestindiske Fruentimmer

er meget opmærksomt paa den dannede Europæer og tragter meget

ofte efter alvorlig Forbindelse; her maae man være paapassende paa

sig selv. Du veed, at jeg aldrig forhen talede med Dig paa dette

Kapitel, da det er en Sag, der vel med meest Held overlades til den

dannede Mand selv.“

A f Minervas Officerer førte Livet senere Zahrtmann ofte sam

men med den fire Aar yngre Steen Bille; paa selve Togtet følte han

sig næppe særligt knyttet til nogen af dem. Fregatten kryssede 23.

April Sundet ud, stod 16. Maj ind i Gibraltarstrædet, ankrede 31.

Maj paa Rheden ved Tripolis og overbragte Dejen her tolv 24pun-

dige Jernkanoner med Kugler i Gave fra Frederik den Sjette. Her

som i Tunis og i Algier tog Krieger stadigt Z. med sig som Adju-

tant i Land. I to Maaneder indtil 14. Sept. laa Fregatten i Malaga

Havn for at istandsættes; nævnte Dag styrede den Gibraltarstrædet

ud, og 10. Nov. naaede den St. Croix. I Vestindien gjorde den smaa

Krystogter til Jamaika og Ny Granada og holdt i øvrigt Vagt ved

de danske Øer. Her døde 16. Jan. 1818 Sekondlieut. Andersen paa

St. Thomas Hospital; 4. Maj bragtes Chefen Krieger syg i Land

her og døde 12. Maj. Z. selv laa syg paa nævnte Hospital fra 18.

Juni til 3 1. Juli, Faderens kloge Raad havde altsaa ikke battet. Han

kom atter i Tjeneste om Bord til Fregattens Hjemrejse under Næst

kommanderende Kapt. Uldall, og 9. Sept. kastede den Anker inden

for Kastelspynten ved København.

Efter dette Togt, under hvilket han 4. Jan. var forfremmet til

Premierlieutenant, kunde Zahrtmann hvile sig ud under et Fjerding-

aars Orlov i Viborg. Her havde Skyerne taarnet sig sammen om

Fædrehjemmet. Højesterets Dom 14. Nov. 18 17 truede det med