AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N

ge, 1808, 10 og 12, at falde i engelsk Fangenskab, og hvem Z. nu

første Gang mødte i København; og et en Gang stiftet Venskab holdt

Z. ubrydeligt fast frem igjennem Livet.

Udsigten til at skulle gaa som ørkesløs Paradeofficer paa Land

jorden laa truende nær. Havde Napoleon endnu hersket, vilde Zahrt-

mann sikkert have fulgt sin Attraa til at træde ind paa den franske

Flaade, men de nu herskende Forhold i Frankrig vakte hans stærke

ste Uvilje, og hermed var Vejen til udenrigs Uddannelse afskaaret

ham. Ikke lod han dog sin Ungdoms mest modtagelige Udviklingsaar

unyttede. Hvad der udtaltes om hans Slægtning, Artillerilieut. Phi-

ster, passede ogsaa paa ham: „Kundskabs Lavrbær om sit Sværd

han klynged.“ Allerede under Krigen var man tyet til Z.s mathema-

tiske Snille, hvor det galdt at udregne Sejlføring, at bygge Chaluper,

at kortlægge Sejlløb. I Fredsaarene kastede han sig ivrigt over vi-

deregaaende, mathematiske Videnskaber; Astronomi havde hans For

kærlighed, han indrettede sig et lille Observatorium. Dertil udvidede

han sine gode Sprogkundskaber, læste Byron og Scott og søgte Un

dervisning i Italiensk og Portugisisk. Sneedorff trængte ind paa ham

for at faa ham til Lærer paa Søkadetakademiet; men Z. følte intet

Kald hos sig hertil.

Zahrtmann tog 17. Juli 18 15 tre Maaneders Orlov til et Ophold

i Viborg. For første Gang som voxen saa han sin Fødestavn i Som

mertiden, men tunge Skyer drog op over Fædrehjemmet. Landets

Pengenød havde særligt stærkt rystet dets Grundvold. Uden at tøve

stillede han sin Formue til Faderens fulde Raadighed og kunde her

efter tilskrive sin Ungdomsven Falbe: „Hvad mig sig anbelanger, da

lever jeg mit gamle Levned med den Undtagelse, at Mynten nu be

gynder at slippe.“ — I København fik han fra sin Fader et Brev af

20. Marts 18 17 , som sagde: „Beste Christian! For Dit vigtige Brev,

hvilket jeg i Gaar modtog, modtage Du, min bedste Søn!, herved

min oprigtigste Tak, især for Din forekommende Ømhed, med hvil

ken Du opfordrer mig til at benytte Din Formue, om jeg behøver

den. Jeg føler fuldelig, hvor inderlig meent Dit Tilbud er, og vær vis

paa, at jeg og skal benytte det, om jeg sættes i Nødvendigheden, men

at jeg ej heller skal misbruge det . .. Din Moder, der er beskjeftiget

med Slagterie og i Aften skal i Selskab hos Gundelach, tilskriver Dig

ikke i Dag. Men hun og alle Rollingerne lade Dig ved mig anmelde

de venskabeligste Hilsener, ligesom jeg stedse er og bliver Din hen-

givneste Fader Zahrtmann.“

Stille var der om Zahrtmann i disse alvorlige Studieaar i Køben

havn, og hans virkelystne Aand lededes ved Byens Kedsomhed.

Han turde dog ikke søge Admiralitetet om Rejsetilladelse til

Hjemmet paa ny til 28. Okt. 1816, da Sølvbryllup fejredes i Provste-

gaarden i Viborg. I et Brev af 14. Nov. skildrede Moderen ham sin

Skuffelse herved og skrev om Festen: „Om Middagen vare vi 44 til

Bords, hvoriblandt den aller kiæreste, den gode Bedstemoder, der

holdt ud til Kloken 4 om Morgenen saa rask og fornøiet, saa det