AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N

Forlis og havde gjort svære Indhug i den Formue, som Z. havde

stillet til Faderens Raadighed. Som Hjemmets ædle Søn offrede

han med Glæde sine Penge paa at sikkre dets Velfærd. Til Falbe,

der nu gik som Premierlieut. i København, skrev han 17. Dec. 18 18

fra Viborg: „. . . . hertil har jeg saameget meere Grund, som jeg

aldeles Intet eier meer (entre nous). Da Din Formue nok ei heller

trykker Dig, saa kan Du jo sige mig Velkommen i det Grønne, hvor

jeg tænker at leve ret vel, da jeg vel troer, at Penge bidrage til

Lykken, men ei at de udgiøre den . . . . Hils Hoskiær, Tostrup,

Dahlerup, Sneedorff og hvad alle de Slyngler hede, hvilke ei have

tilskrevet mig; dermed punto satis. Din oprigtige Ven Zahrtmann.“

Saadant et Søtogt faldt kun med lange Aars Mellemrum i en

Søofficers Lod. Som Koffardiskipper at skulle lystre en pengestærk

og paaholdende Rheder var Zahrtmanns ærekære Sind imod. Saa

maatte han se at gjøre sig nyttig paa Landjorden, helst bort fra

København. Den Vej han fulgte, blev afspejlet ved en Række Ad

miralitetsordrer: 15. Febr. 1819 at bringe en Zenithsektor fra Eng

land til Altona med 400 Rdlr. til sin Rejse; 17. Febr. derefter at

følge med Zenithsektoren efter Tilsigelse af Professor Schumacher,

hvorfor 19. Dec. tillagdes ham 1 Rdl. i Dagpenge fra Finanskas-

sen; 10. Jan. 1821 at forblive hos Schumacher, indtil Basismaalin-

gen er til Ende; 25. Juli at gaa Schumacher til Haande i Altona den

følgende Vinter og fortsætte i Gradmaalingen hele næste Aar; 20.

Dec. 1822 indtil videre at forblive i denne Tjeneste. Endnu skal til

føjes, at han 27. Dec. 1819 efter Kontreadmiral Løvenørns Forslag

udnævntes til dennes Assistent i Søkortarkivet.

Saaledes traadte Zahrtmann ind i sin første Manddoms flittige

Gjerning i dansk Geodæsis og Hydrografis Tjeneste. Gjennem de

ivrige Studier han i de forløbne Aar havde ført igjennem paa egen

Haand, følte han sig fuldt videnskabeligt rustet til den. Han kendte

sine Evner og sit Maal. „Palmam qui meruit ferat“ lod han selv

sikker indriste i sit Signet: „Den tage Palmen, som har den for

tjent.“ Signetets Sprog var saa meget mere dristigt, som det var

det Valgsprog, England havde givet sin Søhelt, Admiral Nelson.

Det kunde synes dumdristigt, dog i K raft af sine gode Evner for

stod Z. at hævde det.

Københavns Universitets ypperlige Astronom H. Chr. Schu

macher havde i disse Armodsaar forstaaét at vække Frederik den

Sjettes rundhaandede Lyst til at se en Gradmaaling gjennemført

i sine Lande og i dette Formaal at bygge ham et Observatorium i

Altona. Gjennem astronomiske Iagttagelser og Triangeludmaalin-

ger skulde Breddegraden fra Lauenborg til Skagen og Længde

graden fra Jyllands Vestkyst til København nøje fastslaas. Hertil

stillede den engelske Regering en Ramsdensk Zenithsektor til Raa-