AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R

Saa kom Zahrtmann atter ud at sejle, idet Admiralitetet 24. April

1824 satte ham til Tredjekommanderende paa Kadetfregatten Freia

medj P. F. Wulff til Chef. Han følte sig strax hjemme der; Kapitajn

C. Fiitken, som ogsaa havde været paa Naiaden med ham, sagde:

„Z. er en uforklarlig Person; i sex Aar har han ikke været paa et

Orlogsdæk, og nu han er kommen der igjen, er han saa aldeles

hjemme der, som om han aldrig havde været fra Borde.“ Fregatten

gik 8. Maj fra København og styrede ned i Spanskesø; hvad Z. her

fik at se af Kadetternes Optræden, gav ham ringe Tanker om Ka

detchefen Wulff. Han skrev 23. Juni til Falbe: „Naar jeg seer,

hvor langt Cadet Corpset er under, hvad det var for tyve Aar siden’

da priser jeg mig lykkelig ved at være opdraget under Sneedorffs

Ørne.“ Togtet blev Aarsag til en Myndighedsstrid mellem Wulff

Sneedorff.

I Juli var Fregatten atter ved København for at tage Prins Chri

stian Frederik om Bord og paa et Krystogt i Østersøen føre ham til

Bornholm og hente ham derfra. En rygende Vestenstorm førte 1 1 .

Juli Skibet i elleve Timer fra København til Hammeren. Under

Krysning her brødes Merseraaen paa to Steder under det svære

Pres af Sejlene, det saa ud til, at den vilde styrte ned. Kadetterne

fløj til Side; kun Zahrtmann holdt urokkelig sin Post paa Dækket

lige under Raaen. Rædselslagen raabte Prinsen til ham at skynde

sig bort fra det farlige Sted; men han, som stolede paa, at Top-

lenterne vilde holde Raaen oppe, blev koldblodig staaende og kom

manderede Kadetterne paa Plads. Dette Optrin kom til at virke

stærkt ind i Zahrtmanns Fivsbane, idet det lagde Spiren til den

Tillid, Prinsen som Kong Christian den Ottende altid bar til ham,

og som bragte Kongen til at søge sin faste Støtte i ham. I Stedet

for i Rønne maatte Prinsen landsættes den følgende Morgen i Nexø.

Herom skrev Zahrtmann til Falbe: „V i bragte Høiheden fra

Kiøbenhavns Rhed til Hammeren i mindre end elleve Timer, men

kunne formedelst Kulingen ei landsætte ham førend næste Aforgen.

Hertil havde vi naturligvis en sielden Leilighed, saa at vi Drogden

ud med 2 Reb ude ikkun 6 Streger fra Vinden løb 10,6 — en smuk

Fart. Det morsomste havde været, hvis Prindsesse Juliane ifølge sin

første Bestemmelse var fulgt med til Dragøe; hun havde da med

Cavaleer og Hofdame, men uden Vahre-Sæck kommet til Bornholm

og var nok altsaa kommet tilbage i samme Dragt som de bornholm

ske Piger, der komme til Kiøbenhavn forat søge Condition . . . . da

Bille, entre nous, bestemt har lovet mig at komme med den første

Fregat til Middelhavet, og umueligt var det vel ei, at det kunne blive

Freia, naar den kom hiem fra denne Tuur; kunne Prinds Christian

udvirke det, da ville det bestemt skee, men han har her ingen Indfly

delse. Han giorde i Forgaars Aftes [21. Juli] en landlig Fest i en