S Ø T O G T E R
55
hende, at som hun var Ballets Dronning, hendes Barn kunde komme
til at herske over Mennesker. Da hendes Datter Eugenie (født 5. Maj
1826) i Jan. 1853 ægtede Kejser Napoleon den Tredje, mindede
Z. Grevinden om hans spøgefuldt fremsatte, saa lykkeligt fuldbyr
dede Spaadom, og hun takkede ham 18. Feb. 1853 for hans Brev med
at ønske ham til Lykke med, at han ikke levede i den Tidsalder, da
man brændte Troldmænd. — Briggen kom 12. Juni til Madeira og
styrede nu lige til St. Croix.
Paa dette halvandet Aars Togt følte Zahrtmann sig meget en
som. Han samstemte ikke med Chefen. „Jeg kan nok begribe,“ skrev
hans Fader til ham, „at du ey har megen Fornøyelse, da Hedemann
saa aldeles har svegen dine Forventninger. Men hvo veed, hvad det
er godt for? Den Fod, du stod paa med Rasch [paa Briggen Kiel
1809— 12 ], gavnede dig vist i Hovedsagen.“ Paa et af Donners
Skibe havde han faaet sit Observatorium bragt til St. Thomas, hvor
han fik det indrettet paa en Høj øst for Byen hos Major Stacke-
mann, og under et tre Ugers Ophold i Land hos Guvernør Schol-
ten fik han uhindret Adgang til Langs vel udstyrede Observatorium,
det eneste i hele Amerika. Han tog saaledes sin Tilflugt til astro
nomiske Iagttagelser, til Udgangspunkt for Kronometerbestemmel
ser og Kortlægning, og hver en stjerneklar Nat søgte hans Blik
Beta i Kassiopeja. Ogsaa Briggens Krystogter til Sydamerikas K y
ster gav ham Lejlighed til at tage Landkendinger og Kortrettelser.
Lige som paa sit tidligere Vestindietogt mistede Zahrtmann
ogsaa nu sin Skibschef. Hedemann døde 19. Maj 1826 i Puerto
Cabello, og ved sin Tilbagekomst med Skibet til St. Croix fik Z. sig
overdraget dets Kommando af Chefen for Stationscorvetten Diana,
C. Wulff. Som Skibschef fik Zahrtmann Lejlighed til at gribe virk
somt ind mod en hærgende Ildebrand, som opstod i Byen St. Thomas
kort efter Midnat 13. Juli og truede hele dens østlige Del. Z. gik i
Land med Lieut. Holsten og Skibets Mandskab, lod en Række Huse
rydde bort med Øxen og reddede derved den nævnte Bydel fra Un
dergang; inden Solopgang var Ilden standset. St. Thomas Tidende
udtalte 15. Juli: Det er os en ærefuld Pligt at bevidne den virksomme
Udholdenhed og prisværdige Optræden, som udvistes af Lieut. Zahrt
mann og hans brave Mandskab. Frederik den Sjette lod 3. Sept. de to
nævnte Sølieutenanter og Mandskabet tilkjendegive „Vor Tilfreds
hed“ med deres virksomme Anstrengelser ved Ildens Slukning.
Mørk, stille og alvorlig, bleg og mager, — saaledes stod Zahrt
mann for sin vestindiske Omgangskres dette Aar. Pinlige Tanker
om hvad der kunde times hans Hjertes udkaarne Elisabeth Don
ner under hans Fraværelse fra Altona, nagede ham. Det kunde kun
lidet opmuntre ham at modtage venlige Skrivelser fra Donner, da
denne intet anede om, at han omgikkes med den Tanke at blive hans
Svigersøn. Donner skrev 2 1. Maj 1825 (paa Fransk): „Det er mig
en Glæde at erfare, at Deres Ophold hos os har vundet Deres Til
fredshed, vi have følt en lignende og ville finde megen Fornøjelse