AdmiralCCZahrtmann

S Ø T O G T E R

drig har befunden mig bedre. Jeg ville ei undlade at benytte denne

Ledighed at tilskrive Dig for at takke Dig for Din Deeltagelse,

uagtet jeg derved bryder et Løvte, jeg allerede gjorde ultimo Au

gust, nemlig ei rneer at skrive til Kiøbenhavn, et Løvte fremkaldt

ved min ubehagelige Stilling med min Chef, hvilken jeg ei ville have

Ord for at have udbasuneret. Jeg regner ham det ei meget til Onde,

da jeg anseer det for Følgen af physisk Svaghed

. . Jeg har i et

Brev til [Søsteren] Mariane betroet mig til hende; en Troe eller

Overtroe, hvad Du vil kalde det, giorde, at jeg ansaae det gavnligt

for min Sag, naar et ædelt, dydigt, mig hengivent qvindeligt Væsen

bad til Himlen for mig om Held og Lykke, og derom bad jeg Ma

riane . . . . Naar Du henvender Dig til Kammerjunker Fritz Ox-

holm, der med sidste Paket gik herfra, saa kan Du faa Details om

mig herfra, da vi have levet sammen. Jeg lever her i Land saare

behagelige Dage, da jeg omtrent har ligesaa mange Venner som Be-

kiendtere; et stort Savn vil det blive mig, naar Scholten til For-

aaret gaaer til Europa, Min gode Broder, det var mig altid kiært

at see Dig, men aldrig vil det have været mig mere, end naar Du

ved vor Ankomst ultimo August kan komme ombord og sige mig:

Hun er endnu frie.“

Den nævnte Broder Johan Henrik Zahrtmann var theologisk

Kandidat siden 14. Jan. 1822 og blev i Jan. 1824 Overlærer ved

Søetatens Skole i Nyboder. Faderen skrev om ham: „Henrich er

ellers nu bleven en heel Friskfyr, tutto Cavaliero, der paa Ballerne

strax engagerer Damer for den heele Nat, og Damerne invitere sig

selv til Gjest hos ham. Hvem skulde vel have drømt derom? Imid

lertid er han vel tilfreds; han er Embedsmand uden at trykkes

ved Skatter, og han er Huusbesidder uden at vorde straffet paa

Pungen ved Stormene“ . I Søskendkresen kendtes godt „den Zahrt-

mannske Meningsfasthed“ hos Brødrene, „dog ved Mænd kan sligt

uddannes til noget høist Elskværdigt“ . Ved sin Tiltræden havde Hen

rik Z. et skarpt Sammenstød med Admiral Sneedorff, hvorfor hans

Broder skriftligt satte ham i Rette; han svarede med, at Sneedorffs

Tale til ham havde været som til en Tigger. Om Skolen skrev han

23. Nov. 1825 til Broderen i Vestindien: „Jeg havde da forleden

den Ære at examinere for hans Majestæt. Det gik meget godt, og

han lod til at være meget vel tilfreds. I hans Suite manglede Biilow

og Abrahamson. Den første pleier regelmæssig at komme hver Gang

og, medens Kongen er hos mig og min Naboe, at opholde sig hos

min Lærerindes smukke Datter. Abrahamson troede jeg aldrig ude

blev, hvor Gjenstanden var Undervisning, især den indbyrdes, som

han og kan faae nok af hos os.“

Fra Vestindien førte Premierlieut. Zahrtmann Briggen St. Jan

den lige Vej hjem til København, hvor Togtet sluttede 8. Sept.

1826, og hvor Henrik Z. kunde modtage ham med de Ord: Hun er