Previous Page  94 / 218 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 218 Next Page
Page Background

S Ø K O R T A R K I V E T

9 1

Denne Spænding arbejdede i smaat og i stort. Den kom frem i

Zahrtmanns Optegnelser fra Rejsen 1823, i Generalmaj orinde Schol-

tens Omsorg for at samle Søofficerer i Selskab for sig. Dobbelt at

rose blev det fortrolige, opoffrende Venskab, som var sluttet mellem

Ingeniørlieut. Nehus og Z. i Altona. Ellers færdedes under Frede­

rik den Sjettes aarvaagne Øjne Sø- og Landofficerer taaleligt Side

om Side, men Holdningen blev tvungen under stadig Agtsomhed.

Strengt overvaagedes Hilsepligten; undlod en veltjent Skibschef af

ren Vanvare at se til den Side af Gaden, hvor en Landofficer skred

forbi, opfattedes det som Udslag af ond Vilje, og han udsattes for

Tilsigelse til Hærens Generalissimus for at faa en skarp Overhaling

af denne (C. van Dockum: Min Samtid. — Rigsark.). Daglige

Stiklerier, Rivninger, af og til Udfordringer til Duel fulgte med

denne Spænding, som gav sig til Kjende under Krigen 1848—50

og senere.

Som Gnist i en lille Krudttønde virkede det da, at Infanten-

kapitajn H. J. Blom, som i tidligere Skrifter havde gjort haarde

Udfald mod Sømagten, af en ringe litterær Strid om Undervis­

ningen paa Søkadetakademiet greb Lejlighed til 1831 at udsende

et lille Skrift om Danmarks Land- og Sømagt. I dette stræbte

han paa ny at sætte Krigsflaaden paa et lavere Stade i Folkets

Omdømme end dens hidtidige Hædersplads. Hans Fremstilling var

veltalende, men skæmmedes af en Heftighed, som lagde ham ad­

skillige haarde, uskaansomme og overdrevne Udtryk i Pennen (Ma­

jor J. A. Fibiger); den var fuld af Stiklerier, af hvilke det milde­

ste var Titelbladets Motto: Ikke Stoltheden, men dens Grundløshed

oprører os. E t smukt Vidnesbyrd om Marinestandens større Dan­

nelse blev de beherskede Gjensvar, han fik af Søofficererne J. C.

Falsen, H. G. Garde og C. C. Zahrtmann.

A f disse Modskrifter var Zahrtmanns „Meninger om det hen­

sigtsmæssigste Værn for Danmark“ det største og vægtigste. Det

udkom endnu samme Aar 1831, var som skrevet i eet Aandedræt

og hævdede klart og kort ud fra en omfattende historisk, geografisk

og teknisk Undersøgelse Flaadens Adkomst til at være det hav-

omflydte Danmarks Hovedværn. En Snes Aar senere kunde man

opholde sig over hans Mangel paa Fremsyn i at opfatte Landgræn­

sen som dækket mod Angreb derved, at Staten for Holsten var

Medlem af det tyske Forbund, hvis faste Vilje var, at ingen tysk

Stat skulde kæmpe mod en anden; men hvem anden forudsaa den

Gang den Borgerkrig, som skulde hidkalde fjendlige Indfald over

Grænsen? Man kunde med større Ret fremhæve, at Z. i sit snart

Hundred Aar gamle Skrift varslede, at Kolonistaten Ostindien

vilde modnes til Uafhængighed og blive en myndig Stat. Han ud­

talte sin fordomsfri Værdsættelse af Søhelten Lord Nelson, hvem

Byron med Rette havde prist som Britannias Krigsgud. Fra sit

Samliv med danske og norske Standsfæller 1809— 12 paapegede

han disses fælles Opfattelse af den danske Matros som udholdende