Previous Page  98 / 218 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 218 Next Page
Page Background

H J E M M E L I V

95

for os blive hovedkulds at skulle drages ind i et Slæng, hvortil vi

ei høre, og hvor jeg derfor aldrig vil føle mig tilfreds.

p.

Juni 1829,

ligesaa: Iforgaars, Pinsesøndag, begyndte jeg med

at arbeide, tog Christentøiet paa og vandrede Kl. n 1 /2 til Frue

Kirke, hvortil jeg qua Directeur i Harmonien havde faaet Billet,

da vi havde laant den 300 Stole; jeg fik en ypperlig Plads tæt ved

Opgangen til Choret og sad hele Tiden. Kirken var imposant; Alt

stort, nyt og smukt, var den den Dag som Pygmalions Støtte, der

første Gang havde faaet Liv. Vores store Mangel ved den daglige

Gudstieneste paa sandselig Nydelse giør, at man ved en saadan Lei-

lighed uvilkaarligen giør Sammenligningen med slige Høitidelig-

heder i catholske Cathedraler. I Architecturen kunne den godt ud­

holde Sammenligningen; ogsaa paa den Dag i Musikken, da hele

Kapellet assisterede; hvad de geistlige Ceremonier angaae, da be­

gyndte de godt; hele Statens Geistlighed i hvide Messesærke over

de sorte Kioler sadde i Choret ligeoverfor hele Universitetet. B i­

skoppen [Munter] i en Guldmoers Høitidsdragt, assisteret af Stifts­

provsten og Kirkens øvrige Geistlige, bragte i en langsom, høitidelig

og stille Procession Bibelen og de hellige Kar op til Alteret. Efter

den kgl. Families Ankomst holdt Stiftsprovsten Intimations Talen,

derefter udførtes en Cantate af Minister Malling og Weyse, og der­

efter indviede Biskoppen Kirken med en Tale for Alteret, men denne

blev ei holdt med den stille Værdighed, hvormed jeg ofte har seet

catholske, især spanske Biskopper officiere, og som jeg synes kunne

fordres af Rigets Primas ved denne Leilighed. Ogsaa var Indholden

efter min Mening ei human nok, da den stærkt angreb Jøderne, og

ville man angribe nogen, da burde det dog have været Englænderne,

men man siger, at Biskoppen er vred over, at Jøderne søge om at

turde bygge et nyt Tempel og paa Nørregade i Nærheden af Frue

Kirke, ligesom ogsaa derover, at de nu have faaet en meget duelig

og lærd Rabbiner hertil fra Darmstadt, Dr. Wolff. Endelig fandt jeg,

at den virkelige Consecration af Kirke, Alter, hellige Kar etc. burde

have været udført med mere Detail, men ventelig var han da bleven

angreben af de nu saa stærkt grasserende crasse Protestanter som

den, der indførte catholske Skikke, og sluttelig fandt jeg, at det va­

rede for længe, da hans Høiærværdighed nær havde skildt mig ved

min Middagsmad; jeg listede mig derfor bort, saasnart jeg havde

faaet min Deel af Velsignelsen, ilede hjem, klædte mig om og kiørte

til Klampenborg, hvor jeg fandt Selskabet samlet hos Sieveking og

bestaaende af lutter Grever, Kiøbmænd og min Ringhed. Vi vare

overmaade muntre, politicerede, disputerede, drak og spiste simpelt,

men godt. Efter Bordet spadserede vi i Dyrehaven og kiørte derpaa

hiem henimod 9; men jeg, som havde isinde at giøre mig udødelig,

kiørte ind paa Tafel-Bay og aflagde der mit Besøg [hos Søkapitajn

Donner] ved Thebordet.

1 1 .

Juni 1829,

ligesaa: Mit Selskab imorgen [Datterens Fødsels­

dag] skal bestaa af Krieger og Dahlerup, som Du kan lide, Bartholin,