H J E M M E L I V
95
for os blive hovedkulds at skulle drages ind i et Slæng, hvortil vi
ei høre, og hvor jeg derfor aldrig vil føle mig tilfreds.
p.
Juni 1829,
ligesaa: Iforgaars, Pinsesøndag, begyndte jeg med
at arbeide, tog Christentøiet paa og vandrede Kl. n 1 /2 til Frue
Kirke, hvortil jeg qua Directeur i Harmonien havde faaet Billet,
da vi havde laant den 300 Stole; jeg fik en ypperlig Plads tæt ved
Opgangen til Choret og sad hele Tiden. Kirken var imposant; Alt
stort, nyt og smukt, var den den Dag som Pygmalions Støtte, der
første Gang havde faaet Liv. Vores store Mangel ved den daglige
Gudstieneste paa sandselig Nydelse giør, at man ved en saadan Lei-
lighed uvilkaarligen giør Sammenligningen med slige Høitidelig-
heder i catholske Cathedraler. I Architecturen kunne den godt ud
holde Sammenligningen; ogsaa paa den Dag i Musikken, da hele
Kapellet assisterede; hvad de geistlige Ceremonier angaae, da be
gyndte de godt; hele Statens Geistlighed i hvide Messesærke over
de sorte Kioler sadde i Choret ligeoverfor hele Universitetet. B i
skoppen [Munter] i en Guldmoers Høitidsdragt, assisteret af Stifts
provsten og Kirkens øvrige Geistlige, bragte i en langsom, høitidelig
og stille Procession Bibelen og de hellige Kar op til Alteret. Efter
den kgl. Families Ankomst holdt Stiftsprovsten Intimations Talen,
derefter udførtes en Cantate af Minister Malling og Weyse, og der
efter indviede Biskoppen Kirken med en Tale for Alteret, men denne
blev ei holdt med den stille Værdighed, hvormed jeg ofte har seet
catholske, især spanske Biskopper officiere, og som jeg synes kunne
fordres af Rigets Primas ved denne Leilighed. Ogsaa var Indholden
efter min Mening ei human nok, da den stærkt angreb Jøderne, og
ville man angribe nogen, da burde det dog have været Englænderne,
men man siger, at Biskoppen er vred over, at Jøderne søge om at
turde bygge et nyt Tempel og paa Nørregade i Nærheden af Frue
Kirke, ligesom ogsaa derover, at de nu have faaet en meget duelig
og lærd Rabbiner hertil fra Darmstadt, Dr. Wolff. Endelig fandt jeg,
at den virkelige Consecration af Kirke, Alter, hellige Kar etc. burde
have været udført med mere Detail, men ventelig var han da bleven
angreben af de nu saa stærkt grasserende crasse Protestanter som
den, der indførte catholske Skikke, og sluttelig fandt jeg, at det va
rede for længe, da hans Høiærværdighed nær havde skildt mig ved
min Middagsmad; jeg listede mig derfor bort, saasnart jeg havde
faaet min Deel af Velsignelsen, ilede hjem, klædte mig om og kiørte
til Klampenborg, hvor jeg fandt Selskabet samlet hos Sieveking og
bestaaende af lutter Grever, Kiøbmænd og min Ringhed. Vi vare
overmaade muntre, politicerede, disputerede, drak og spiste simpelt,
men godt. Efter Bordet spadserede vi i Dyrehaven og kiørte derpaa
hiem henimod 9; men jeg, som havde isinde at giøre mig udødelig,
kiørte ind paa Tafel-Bay og aflagde der mit Besøg [hos Søkapitajn
Donner] ved Thebordet.
1 1 .
Juni 1829,
ligesaa: Mit Selskab imorgen [Datterens Fødsels
dag] skal bestaa af Krieger og Dahlerup, som Du kan lide, Bartholin,