131 / 218
128
K O N G E N S A D J U T A N T
tilsidesætte Alt for Kongen. Tillisch har begyndt at arbeide med
Kongen, og jeg troer, at det vil kunne gaae godt; han har ikke
Broderens lette Munterhed, men i de dybe Egenskaber staaer han
næppe tilbage, og i Hoved mener f. E x . Oxholm, der har studeret
med denne, at han maaskee endog er superieur. Han kan altsaa nok
opsvinge sig til samme Tillid i Danmark, men aldrig i Hertugdøm
merne, og han er mere Dansk end Broderen, endskiøndt vistnok
behørig maadeholden. At han ikke er besvogret med Krogherne, er
hvad han bestemt har forud for Broderen. Det er mig imidlertid
saare behageligt, at jeg forudseer, at jeg bliver paa samme confiden-
tielle Fod med ham, som med Broderen. — Oxholm har mestens
opgivet Haabet om Prinds Fridrich, og han udvirker bestemt, at
Harald [Oxholm, hans Broder] kommer fra ham. Comisk er det,
og jeg tilstaaer morende for mig, at høre, at Prinds Fr., naar man
driver paa, at han skal alvorligen beskiæftige sig, ikkun vil studere
Marine og vil tilsøes, hvilket han har sagt Alle undtagen mig, der
finder det umueligt. De Andre mene dog, at Søturen gjorde ham
meget godt, netop i de Retninger hans Svagheder ligger, og at det
derfor var saare godt han kom ombord, men jeg beder da at blive
iland. Prinds Christian har talt meget med mig herom.
24. Sept.,
Boller: Endelig spurgte iaftes Dronningen mig: De
har nok isinde snart at hente Deres Familie? — hvilket ledede
til, at hun sagde, at Overfarten over Lille Belt meente hun endog
selv at kunne forestaae. Alle finde denne Grund til at holde mig
tilbage saa futil, at de giætte paa, at det er for L ’hombrens Skyld,
da vi ikkun ere Levetzau, Grev F rijs og jeg til at spille med ham,
hvilket vi her giøre hver Aften. Indtil idag har jeg haabet, at Kon
gen selv skulde finde det urimelige heri og, ligesom ellers Alt om-
giøres, saa ogsaa komme tilbage fra denne Beslutning. — Igaar
havde vi en yderst fatigueret Revue Dag, otte Timer tilhest [Kon
gen tillod 29. Sept. Z. den næste Dag at rejse fra Boller til Altona].
26.
Sept.,
Boller: Alt synes at gaae godt med Tillisch, men han
har en vis Plumphed eller Kantethed i Formen, som contrasterer
paa en særegen Maade med Broderens, og som vistnok ikke giør
det bedste Indtryk paa Kongen. I Anskuelser harmonerer jeg endnu
mere med ham end med Broderen, thi vi harmonere netop i de faa
Punkter, hvori jeg afveeg fra Broderen. Kongen er meget munter
og vel, hans Befindende og Humør er absolut bedre her end paa
Føhr, men Svagheden for Smigger og Applaus tager bestandigt til.
Følget holder sig ret godt fri hidtil, men udenfor ere de i Stæn
derne allerværste Skraalere ogsaa de værste Hurrahraabere, og blandt
Tropperne er det nu reent galt; paa en Revuedag blev nyligen raabt
64 Hurrahi for Kongen, og Du giætter let, at det var Fensmark, som
talte det. Tropperne ere ret gode, men de Commanderende maade-
lige. Den commanderende General udmærker sig ved selv at holde
Politie paa Pladsen, og heri stikker han endog Napoleon.