136
K O N G E N S A D J U T A N T
om at være Regierings Præsident og Stændercommissair og har
befalet ham at blive idag over her^ indtil Criminil kommer; denne
har nemlig fraraadet at tage ham, men uden at kunne foreslaae nogen
Anden, og jeg antager det for aldeles vist, at han bliver udnævnt
imorgen og installeret af Kongen selv i Slesvig. Du veed, hvorledes
jeg er Alles Fortrolige, og saaledes er jeg ogsaa Scheels; lad Dig
ikke skremme af alle de bittre Avis Angreb, han nu vil blive Gien
stand for, thi C. Moltke og jeg sige god for ham, og Oppositionen
frygter ham meest af Alle. Med rolig Foragt stiller han sig paa disse
farlige Poster imod disse Angreb, men — han græd hos mig, da han
talte om det [Gottorp og Hütten] Amt, han skulde forlade efter
sexten Aars Administration, og sagde: De maae gierne see, at jeg
elsker mit Amt og mine Bønder saa høit, som De Deres Skib og
Mandskab. — Carl Moltke, Scheel og R. Godeffroy ere opdragne
Drenge sammen hos Gurlitt i Hamborg.
8
.
Sept.,
Wyk: Criminil kom inat, og da han ei indlagde noget
Veto, imod Moltkes Formening, saa er idag den slesvigholstenske
Regiering opløst og omorganiseret. Scheel er Regierings Præsident
med de to yngste Raader Harbou og Heinzelmann og to ny Raader
Reinoldt og Høpfner. Moltke gaaer inat herfra med Scheel for at
installere ham og den nyt organiserede Regiering, og 24 Timer efter
ham komme vi [til Byen Slesvig].
p.
Sept.,
Wyk: Eengang en train gaaer Kongen nu den Vei med
urokkelig Fasthed, og han har ved denne Ledighed været allerbe-
standigst; det er ham, som lod sex Raader gaae af istedenfor fire,
sigende at det var bedst paa Eengang at faae reent Bord. Han
bryder sig saa lidt om Stemningen i Slesvig, at han Fredag Aften
efter Bordet vil kiøre til Louisenlund og derefter drikke Thee hos
Frue Scheel! Hende kan han aldeles ikke lide, kunde neppe overtale
sig til at tale til hende her, men nu — sætter han Panden imod
Pøblen. [Afrejse fra Wyk 10. Sept., i Slesvig samme Aften Kl. 7].
12.
Sept.,
Piøen: Rescriptet er blevet forandret og bestemt for
bedret; det er nu ret godt, men ikke meget godt. Skade kan det
imidlertid nu ikke giøre. Moltke stod fast paa at lade det blive ufor
andret, men efter at være giort opmærksom paa Ufuldkommenhe
derne var Kongen aldeles bestemt paa, at det skulde forandres, hvil
ket skedte inat. Moltke var yderst forbittret paa mig, hvem han
troede havde givet Kongen Ideen, „und es geht ihm ja nicht an“ .
Det var mig imidlertid let at vise ham, at jeg ei havde talt med Kon
gen, og at jeg alene havde talt til ham selv og sagt ham, hvor slet
Indtryk det havde giort paa migj og da hans Navn stod derunder
med Kongens, saa troede jeg derved at have viist mig som hans
sande Ven. Dette erkiendte han aldeles, og han indrømmer nu, at
det er bedre end forhen, og det uågtet Kongen har forringet Ad
skilligt, som i Tillisch’s Redaction var bedre. — Nu er det Gode
stiftet, men Du seer, at dette ofte er vanskeligere, end Du troer. Det
er Dig, som nu har foranlediget Forandringen; det er synderligt, men