137 / 622
J
a c o b s e n
har efterladt sig grumme lidt skriftligt til Bedømmelse af
ham og hans Værk. Hver Lap Papir, der var beskreven med hans
Haand, har været efterstræbt og saavidt muligt samlet mellem Materialet
til dette Arbejde. Det hele Udbytte har været nogle faa Breve og No
titser og nogle ganske enkelte trykte Afhandlinger.
Ved Arbejdets Begyndelse føltes dette som et alvorligt Savn, men
efterhaanden som det faktiske Materiale hobede sig op, ændrede vi
Mening. Der var nok, og det, der var, maatte efter sin Natur være
fuldkommen paalideligt. Det var rigtigt og maaske til Held ogsaa for
denne Fremstilling, at
J
a c o b s e n
før sin sidste Bejse til Udlandet til-
intetgjorde største Delen af sine Papirer. Han var ingen Statsmand,
hvis Motiver kun vare kjendte af et skinsygt Gehejmeraad; han havde
ingen »Hensyn« at tage, som Offentligheden ikke maatte kjende. Hvilke
uendelige Misforstaaelser og skjæve Opfattelser have ikke disse »efter
ladte Breve og Papirer« skabt ved Siden af den Nytte, de have gjort.
Det maa indrømmes, at der er Personer og Forhold, der ikke kunne
bedømmes uden dem, men her er det ikke saaledes.
J
a c o b s e n
var
en praktisk Arbejdets Mand. Hans efterladte Papirer ere beskrevne med
Typer, Ingen kan tage fejl af. I Bygninger, Maskiner, Forretningsstatistik,
Stiftelser o. s. v. have vi ubrødelige Vidner om Manden, der gav dem
Liv. Vi ville lade dem tale og danne vor Mening over deres Udsagn.
A. F
r a e n k e l
: G a m l e Carlsberg
17