132 / 622
BRYGGERIERNESOMFANGI BAYERN
123
raade. Denne maa siges med virkeligt Held at have bragt Overens
stemmelse mellem Publikums Interesse paa den ene Side, Erhvervets
og Produktionens paa den anden. Og Følgen har været, at denne Industri,
der her havde langt mere at kjæmpe mod end i
Nordtyskland
og hos
os, idet Vinen, som anført, var den oprindelige, nationale Nydelsesdrik,
ved Begyndelsen af dette Aarhundrede stod paa et forholdsvis over
ordentlig højt teknisk Standpunkt, og i vid Udstrækning var bærende for
Landets Økonomi. Øllet, skriver Friherre v.
K r e i t m a y e r
ved dette Tids
punkt, udgjør »det femte Element« i
Bayern,
og
R u d i i a r d t
udtaler i 1825:
»den egentlige Hoved- og Nationalindustri i
Bayern
er Ølbrygningen«.
Vil man nu indvende, at Bryggeritekniken ogsaa i
Bayern
var empirisk
indtil ind i dette Aarhundrede, saa er dette jo rigtigt. Der er kun den For
sk) el paa Tilstanden dér og hos os, at denne Empiri havde ført fremad.
Den havde ledet til Udvidelse af Bedrifterne, en Bevægelse, med hvilken
fremadskridende Teknik altid hænger sammen. Medens Landet vrimlede
af smaa Bryggerier, hvis Opgave altsaa var at følge de store, produ
cerede ved Slutningen af forrige Aarhundrede »Hofbrauhaus« i
München
over 22,000 Hektltr. aarlig. Netop dette Bryggeri, der var grundlagt i
1589, støttede sig direkte til den gamle Tradition fra Blomstringstiden
i
Nordtyskland,
idet det i 1614 indforskrev en Brygmester fra
Einbeck
i
Hannover,
der var bekjendt for en Øltype, der skal have lignet den
nuværende Münchener-Type. Af andre større Bryggerier fra forrige
Aarhundrede kan nævnes det store Bryggeri i
Burgfahrnbach
ved
Nürn
berg,
enkelte Domænebryggerier og ikke mindst Klosterbryggerierne,
saaledes Paulanernes, hvis Tradition den Dag idag fortsættes i det
viden om kjendte »Salvatorøl«. Erhvervets Frigjørelse, Regjeringens
heldige Politik overfor det, førte altsaa til den Leddeling indenfor det,
der netop er gunstig for det tekniske Fremskridt, og kjendte man end
i
Bayern
saa lidt som her til de Naturprocesser, paa hvilke Maltning
og Gjæring hvile, saa naaede man dog vidt i sin Stræben efter ad em
pirisk Vej at aflure Naturen dens Hemmeligheder. Og dette Fænomen