128 / 622
ØLINDUSTRIENS LØFTELSE I BAYERN FRA DET 16. AARHUNDREDE
1 1 9
hos os, paa de gamle Rettigheder og Kostbarheden af deres Afløsning
mod en Pengeydelse.
Kun paa enkelte Landbryggerier, der vare knyttede til Riddergodserne,
bevaredes, som nævnt, den gode Tradition, og da endelig i 1810 Er
hvervet frigjordes, modtog det i
Nordtyskland
i vid Udstrækning fra
dem den nødvendige Tilførsel af friskt Elod.
Medens altsaa Ølindustrien i
Nord-
og
Mellemtyskland
havde blomstret
indtil det 16. Aarhundrede, forfaldt den af de angivne Grunde i det 17.
og 18., og en Gjenfødelse fandt atter under moderne Forhold Sted i det 19.
Ganske anderledes var det gaaet i
Bayern.
Ølindustriens Udvikling
i dette Land er et interessant Exempel paa, hvad der dog kan udrettes
i Erhvervslivet ad politisk Vej, naar netop de Midler vælges, som de
givne Forhold kræve.
Indtil det 16. Aarhundrede havde Øltilvirkningen i
Bayern
været slet.
Vinen havde været Hovednydelsesdrikken, og Landets hele Standpunkt
i Henseende til Handel og Industri, der var langt tilbage for
Nord
tysklands,
frembød ikke de Forudsætninger for en industriel Løftelse,
som vare til Stede her. Men da ved tiltagende Befolkning Vinproduk
tionen begyndte at blive utilstrækkelig, vandt Øllet Terrain, og navnlig
i de talrige Klostre begyndte der en teknisk Udvikling ved Tilvirk
ningen, medens samtidig (fra 1520) Næringens Udøvelse gjordes af
hængig af Landsherrens Tilladelse. Muligheden for at opnaa denne var
atter knyttet til de 3 »bryggende Stænder«: »Ridderskabet« (o: Grever,
Friherrer, Riddere og Adel), »Prælater« og gejstlige Stiftelser og Borger
standen. Denne brede sociale Basis for Erhvervets Udøvelse bidrog
væsentligt til at bevare det for det monopolistiske Præg, der var det
ejendommeligt baade i
Nordtyskland
og her, og som var den inderste
Aarsag til dets Forfald.
Hertil kom, at Ledelsen af et Bryggeri fra 1616 var knyttet til en
toaarig Læretid og Vandretid, en Bestemmelse, der kun virkede heldigt
under Datidens Forhold, som aldrig har været kjendt her, og som i