127 / 622
1 1 8
ØLINDUSTRIENS FORFALD I NORDTYSKLAND I DET 17. AARHUNDREDE
periode, der atter afløstes af en Opgang, der nu tog sit Udspring i
Bayern.
Sammenhængen hermed er følgende. Indtil Trediveaarskrigen om
trent, (1618), var
Nordtyskland
ledende i Ølindustrien. Til henimod samme
Tidspunkt var i
Bayern
Vinen den herskende Nydelsesdrik. Man bryggede
ogsaa 01 dér, men det havde ingen nationaløkonomisk Betydning.
Brygningen dreves endnu ved dette Tidspunkt i
S yd tysk land
mest som
Bierhverv under Landbruget, og desuden spillede Klostrene ved dette
Erhvervs Udvikling som ved mange andres en betydelig Bolle. Det samme
havde i den tidlige Middelalder været Tilfældet i
Nordtyskland;
men
her koncentrerede Erhvervet sig, efterhaanden som Bydannelsen fandt
Sted, i Byerne. Det slap aldrig ganske Landbruget i samme Forstand
som her i Landet. Tværtimod bleve Herresæderne det Punkt, i hvilket
den gode Tradition dog havde
noyen
Støtte, da den forlodes i Byerne.
Men mange af disse skyldte i ganske væsentlig Grad Ølindustrien deres
Blomstring, saaledes f. Ex.
Hamborg
indtil det 14. Aarhundrede, og en al
mindelig Betegnelse for Bryggernæringen paa den Tid var: »die goldene
Nahrung«. Men den almindelige Nedgang af Handel og Vandel i
Nord
tyskland
under og efter Trediveaarskrigen drog ogsaa Ølindustrien med
sig. Hertil bidrog yderligere Klostrenes Nedlæggelse efter Deformationen,
og vi se nu de nordtyske Bryggerlaug værge sig mod Tilbagegangen
med ganske de samme Midler som det kjøbenhavnske. Intet mangler,
end ikke Omgangsbrygningen — das »Beihebrauen«—, som Schmoller
rigtig karakteriserer som »ein Lotterbett fur Faulheit und Indolenz«.
Forfaldet indtræder da her med rivende Fart. Næringen ophører at
danne Grundlaget for selvstændigt Erhverv. Det er kun Betten til at
brygge, der her, som hos os, er knyttet til bestemte Lokaliteter, der
har Værdi, og denne overføres fra flere eller alle Indehavere i en By
til en »
Amtsbraner«,
der selvfølgelig udøver den ud fra et absolut indivi
dualistisk Synspunkt. De Forsøg, der fra Begjeringens Side gjordes paa
en Løftelse af Erhvervet gjennem dets Frigjørelse, strandede her, som