ØLPOLITIET I BAYERN
121
af den Maade, paa hvilken Bryggerrettigheden i
Bayern
knyttedes til
Driftsanlæget. Oprindelig var Retten en
personlig
Ret. Men i Henhold
til Sætningen »Kunst arves ikke«, ophævedes fra 1756 Rettighedens
Arvelighed. Paa den anden Side erkjendtes det, navnlig efter at Be
drifterne vare begyndte at voxe, og særlig efter at Felsenkellersystemet
var Blevet et Led af dem, at et saadant omfattende og kostbart Anlæg
maatte have Sikkerhed for at kunne kontinuere. Bryggerirettigheden
knyttedes derfor ikke som her til Gaarden (se Side 37), hvor den forblev
enten der bryggedes i den eller ej, men til selve
Anlæg et,
hvilket fører
til dettes Udvidelse og Rationalisering saaledes, at man fra Slutningen
af det 18. Aarhundrede allerede har Bryggerier, der kunne komme ind
under den ogsaa i
Bayern
liberalere Fabriklovgivning.
Vi forbigaa visse for Næringens Afsætningsforhold uheldige »Bann-
und Zwangsrechte«, der gjenoplivedes i det 19. Aarhundrede, som frem
kaldte en rasende Konkurrence mellem Bryggerne om de saakaldte
»Nød- og Friværter«, som kunde have virket uheldigt tilbage paa Pro
duktionen. De ligge danske Læsere for fjernt, og de neutraliseredes des
uden gjennem en glimrende Haandhævelse af »
Ølpolitiet«,
der her virkede
heldigt i Modsætning til den lignende Institution i mange Byer og
Laug, der i Laugenes Forfaldsperiode virkede uheldigt, netop fordi den
stod i organisk Forbindelse med selve Lauget eller med Bystyrelsen.
Her var »Ølpolitiet«
Regjeringens
Kontrolorgan, og Kontrollen omfattede
saavel Øllets Fremstilling som Handelen med det. Blandt karakteristiske
Bestemmelser, der haandhævedes gjennem dette Tilsyn, og"som trods
de uundgaaelige Overtrædelser har bidraget mægtigt til Løftelse af den
bayerske Ølindustri, maa nævnes Bestemmelsen af 1516, efter hvilken
»füran allenthalben in unsere Stette, Märkte und auf dem Lande zu keinem
Pier merer Stiikh denn allein Gersten, Hopfen und Wasser genommen
und gebraucht solle werden«. Og ikke mindre Betydning for Erhvervet
havde Bestemmelsen af 1533, der gjaldt lige op til 1850, og efter hvilken
der kun maatte brygges i
Vintermaanederne,
— fra 29. September til
A.
F u a e n k e l
: GamleCarlsberg
Jß