122 / 622
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
111
Nej, Bryggerne nøde ingen kvalificeret Agtelse, og mindre og mindre
som Tiden skred, og Folk mere kom paa det Rene med, hvad man
kunde forlange af et Erhverv.
»Jochum Pøl
« var det Smædeord, der
i dette Aarhundrede blev den folkelige Betegnelse for Omgivelsernes
Syn paa dem, og vi behøvede kun at tye til vore Excerpter for at fylde
nogle Blade med Udtryk for dette Syn baade i Prosa og paa Vers.
Og selve den Mand, hvis Liv er Anledningen til denne Afhandling,
har jo netop efter et Træk, hans Biografer fremhæve med en vis For-
kjærlighed, i sin Ungdom maattet føle, at han tilhørte en Klasse, af
hvem man mindst af Alt ventede nogen af de højere Egenskaber, der
ere Forudsætningen for kvalificeret Agtelse. Naar han i sin Ungdom
lod sin Interesse for højere Aandsliv komme tilsyne for Kammeraterne,
forbausedes de over at han, »Bryggerfyren«, kunde give Tonen an paa
saadanne Omraader. Men havde han været Søn af en General, Pro
fessor eller Storhandlende, saa havde der ingen Grund været til For-
bauselse. Just det, at man forbausedes, og at man kort og klart
begrundede sin Forbauselse med en Henvisning til Faderens Erhverv,
viser, at man fandt en
Modsigelse
mellem dette og Sønnens Sands for
højere Interesser.
Men kaster dette lille Træk Lys over Datidens Syn paa Bryggerne,
saa reflekterer det ikke mindre paa noget i J
acobsen
selv, og det paa
noget Centralt.
Dette Øgenavn har gjort et vist Indtryk paa ham; han huskede det,
og han har brugt det omtrent som visse politiske Partier — Geusere,
Whigs o. a. — de Øgenavne, man hæftede paa dem. I Betegnelsen laa
der en Anerkjendelse af ham personlig i Modsætning til den Klasse,
han tilhørte. Det er denne Modsætning, der ikke laa i Tingens Natur,
men netop deri, at denne ikke fik Lov at udfolde sig, der har slaaet
ham, og hvis Braad han har følt, og man tør sige, at som denne
Modsætning ikke fandtes i J
acobsens
eget Væsen eller i hans Virk
somhed, netop fordi han og som det synes ogsaa Faderen vare skaarne