120 / 622
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
1 0 9
den hentede fra Bryggergaarden. Men disse Folk udgjorde kun den
mindre Del af Bryggerne. Det var dem, for hvem Brygningen var »ikkun
en Bisag«, dersom de i det Hele kjendte noget til den, og efter deres
rent udvortes Forbindelse med Bryggernæringen kunde de da kun
kaste en ren udvortes Giands over denne, men med deres bedste Villie
ikke skaffe den eller dens egentlige Udøvere nogen kvalificeret borger
lig Agtelse. En saadan er den sent modne Frugt af et Erhvervs
indre
Væxt og udelukkende af denne. Her danner Bryggeriet ingen Und
tagelse fra den sociale Lov, der forsoner En med den enkelte Tids
Uretfærdighed. Vanskeligt skulde man i Historien kunne paavise et
Erhverv eller en Klasse, der har udfyldt sin Funktion, uden engang
at modtage Lønnen for sit Arbejde og sine Ofre, vanskeligt en, der
har svigtet den, uden at bøde for det med Tabet af sin økonomiske,
sociale og eventuelt politiske Stilling.
Men hvor i det Foregaaende have vi kunnet paavise nogen indre
Udvikling i Ølindustrien? Blad for Blad have vi maattet melde om en
Kreds af Mænd, der, favoriserede paa alle Kanter, i det dem omgivende
Samfund kun saae en Gjenstand for individuel Udbytning, uden nogen
sinde at forstaa, hvilket Vederlag de skyldte dette Samfund for, hvad
de modtoge. Ikke engang den naive Maade at yde dette paa gjennem
Velgjørenhed, Legater af den ene eller anden Art, ulønnet offentlig
Virksomhed e. 1., der dog reflekterer saa stærkt tilbage paa sin Yder,
træffe vi. Medens der i den glimrende Handelsperiode i Slutningen af
forrige og i Begyndelsen af dette Aarhundrede udgives Millioner paa
Millioner til Stiftelser, Legater og andre offentlige Øjemed af kjøben-
havnske Borgere, søge vi forgjæves efter noget Lignende fra de rige
Bryggeres Side. Medens Begjeringen og Pressen anspænder sin Intelli
gens til det yderste, og Statskassen under fortvivlede finansielle For
hold udgiver Millioner for at fremtvinge en Industri, hvor der ingen
naturlig Jordbund var for den, saa forfølger det Erhverv, der paa
Grund af sin nære Stilling til Landets naturlige Produktion var selv