121 / 622
11 0
BRYGGERNES SOCIALE STILLING I TIDLIGERE TID
skreven til at gaa i Spidsen for en industriel Evolution, en Klassepolitik,
saa snæverhjertet og ynkelig, at der maatte være sket Mirakler,
0111
en
industriel Løftelse skulde være fremgaaet af den. — Vi vilde da have
staaet overfor en af det Slags Modsigelser, som Historien ikke kjender,
dersom dette skulde have ført til kvalificeret Agtelse, og det blev heller
ikke Tilfældet. Det beroer paa en Forvexling af enkelte Bryggeres sociale
Stilling, der netop ingen Sammenhæng havde med deres Stilling som
Bryggere, naar andre Forfattere have troet det.
Idet Erhvervet holdtes teknisk nede, gjordes Adgangen til det let.
Idet det sikredes økonomisk, maatte det øve Tiltrækning paa en aandelig
og legemlig primitivt, men kraftigt udstyret Klasse, der vilde fremad.
Det blev derfor Tilholdsstedet for en Samling energiske, men raa og
uvidende Mennesker, der vilde frem i Verden, og den socialeKlasse,
det havde Æren af at udvikle, var
Parvenuens,
alle Tiders komiske og
forargelige Figur, der halvt er Gjenstand for Frygt, halvt for Udbytning,
halvt for Medlidenhed, halvt for Foragt.
»De fleste Bryggere«, skriver
O l r i k ,
»ere dog kun oprindelig Stude
drivere og Landsoldater, der have deres Kundskaber fra deres Brygger
husbond, der er af samme Oprindelse, og saaledes fremdeles. At
Bryggere kunne opregne Justitsraader, Kancelliraader og andre Baader
blandt sig, beviser Intet med Hensyn til Dygtighed og Erfaring i Faget,
thi
0111
endog f. Ex. en Kancelliraad tilgifter sig et Bryggeri,
bliver dog Gaardskarlen — der stiger op til første Karl — hans bedste
Baad i Bryggeriet«.
Eller den samme Tanke udtrykt »poetisk«:
»For to lv A ar m an h am saae b la n d t B aglast h id a t komm e,
Med et R o sto ck er Skib, h v o r k u n d e h a n sig k rum m e,
D en su lten Lus, fø r h a n sit B o rg ersk ab h e r fik,
H an sid en h a r os tru k k e t op saa d et h a r Skik« 1.
1
D ette V ers, d e r o p rin d e lig findes i
H
o l b e r g s
Peder P aa rs,
d e r u d k om 1719, e r h e r
tag et fra
O
l r i k s
P o lem ik a f 1833. At d et saaled es k an a n v en d es m e re end 100 A ar efter
a t d et e r skrevet, v id n e r h ø jt om E rh v e rv e ts S tagnation.