173 / 287
170
herlige Aftener om Bollen med Sang og
Klang. »Dansk Tonekunst følger Fædrelan
dets Sange, vore Landsmænd lytter hen
rykte til, — læ rer Tonerne og Ordene. —
Her samles Dansk og Norsk —og Holstensk,
— og Sangenes Indhold vorder Almue-Me-
ning.« Kort sagt, her h a r vi hele den na
tionale Idyl, hvis Lovpriser Thaarup jo
ogsaa var fra den kongelige Scene. Som
bekendt flyttede man nu i 1790 til Efter-
terslægtens Gaard, og her opstod de store
Stridigheder om Biblioteket og Koncerterne,
der førte til
Storms, Colbjørnsens, Suhms,
Nørregaards
og mange andres Udtrædelse.
Følgen af de 50’s Udvandring blev, at man
maatte forhøje Kontingentet, men Stemnin
gen steg — maaske netop fordi den maatte
forceres frem , saa at man nu maaske sna-
rest var overstadig lystig. B ruddet med Ef
terslægtens Medlemmer bevirkede, at man i
Paasken 1793 flyttede fra dennes Gaard til
»Vildmanden« paa Østergade, der hvor nu
City-Figuren staar. Da man ikke h er fik
den Plads, man før havde, maatte Koncer
ten hæves. Og for at alle skulde kunne
sam les, deltes man i Afdelinger, der hver
havde deres Aften, saa at ingen Aften var
fri for Selskab. Im idlertid lykkedes det jo i
1793 i E fteraaret at smelte de to K lubber
sammen, saa at de fra dette T idspunkt kom
til at hedde:
det forenede Selskab.
Man havde
nu to Lokaler, dels i »Vildmanden« og dels
den anden Klubs paa H jørnet af Kongens
Nytorv og Lille Kongensgade; men kort